18. juni 2018

Simon J: Vi skal have fundet glæden frem igen

Simon J: Vi skal have fundet glæden frem igen

Det har været en hård tid for SIF-spillerne, efter det blev en kendsgerning, at holdet i næste sæson skal spille 1. division.

Det endte med en gigantisk nedtur. En lang sæson fyldt med op- og nedture fik til sidst det værst tænkelige udfald, da Silkeborg IF rykkede ned. Et hårdt slag for klubben, fansene, sponsorerne og ej ikke at forglemme, spillerne.

– Det er vel den største skuffelse, som jeg har været med til. Det var meget, meget hårdt. Det har ikke været sundt for krop og sjæl at være en del af den sidste måneds tid af forårssæsonen. Det var ekstremt hårdt, specielt psykisk, fortalte Simon Jakobsen efter sæsonens første træning på JYSK park, hvor holdet igen var samlet efter en tiltrængt ferie.

Sidste sæsons nedrykning sidder stadig i den lange forsvarsspiller, som håber at genfinde glæden ved fodboldspillet i opstarten.

– Det kommer også lige til at tage den første uge her lige at finde hinanden igen og få smil på. Og få fundet glæden frem igen, og hvorfor vi elsker fodbold. Det kunne man godt glemme efter sådan en omgang, og det skal vi have fundet frem igen, lød det fra Jakobsen efter træningen.

Du kan se SIFs opstartprogram her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen