Du får nu muligheden for at se pokalfinalen mod AGF med en masse andre SIF-fans, når Silkeborg IF og Kedelhuset inviterer til storskærmsarrangement 9. maj.
Silkeborg IF’s 12.000 billetter til pokalfinalen i Parken blev revet væk, og derfor har SIF i samarbejde med Kedelhuset arrangeret storskærmsarrangement, så endnu flere silkeborgensere kan samles og opleve den største enkeltstående kamp på dansk grund, når Silkeborg IF møder AGF i kampen om Oddset Pokalen.
Kedelhuset åbner dørene kl. 15.00 og satser selvfølgelig på en stor fodboldfest, når kampen fløjtes i gang kl. 17.00.
Kedelhusets suveræne lydanlæg giver dig den perfekte lydkulisse, når de 12.000 silkeborgensere i København (forhåbentlig) jubler sammen med os i Silkeborg.
Der arbejdes på at en pølsevogn på pladsen foran Kedelhuset kan levere maden, og Kedelhusets bar er klar med velskænket fadøl.
Få fingrene i din billet her: Pokalfinale – SIF-AGF – Kedelhuset Silkeborg