Silkeborg Fodbold College

Silkeborg Fodbold College er Silkeborg IFs benævnelse for rammen om det samarbejde, der findes for elitefodboldspillere, som går på en ungdomsuddannelse. Der er muligheder for at gå i sportsklasser på Handelsgymnasiet (HHX), Handelsskolen (EUD og EUX Business) og Silkeborg Gymnasium (STX), hvor der i skoleskemaet gives plads til tre morgentræninger i ugen.

Silkeborg Fodbold College blev oprettet i 1994 som det første af sin slags i Danmark. Hensigten var og er at kombinere uddannelse med sportslige ambitioner og give helhed i elevernes hverdag, så de kan få de bedste betingelser for at lykkes med både fodbold og ungdomsuddannelse. Samtidig er dette rammen om elevernes personlige udvikling med fokus på de værdier, som er knyttet til SIF som eliteudøver (overskud, format og vilje).

Træning for eleverne på Fodbold College er i Silkeborg IF lagt i hænderne på erfarne og kompetente trænere, der systematisk og grundigt fører eleverne igennem tre års struktureret, målrettet og alsidig træning. Træningen på Fodbold College har til formål at give spillerne de individuelle, formelle færdigheder af teknisk, fysisk, mental og taktisk karakter, som kræves for at begå sig på højeste niveau. Om eftermiddagen træner SIFs ungdomselitehold, og her foldes disse færdigheder ud i funktionelle og holdmæssige rammer.

De fleste af collegeeleverne fra Silkeborgegnen bor hos hjemme hos deres forældre. Dog har både de og spillere fra andre steder i landet mulighed for at bo på sportskollegiet på Søholt sammen med andre eliteidrætsudøvere, så hverdagen fungerer så optimalt som muligt uden spildtid. Silkeborg Fodbold College anviser boligerne, som hører under Midtjysk Boligselskab. Historisk set har rigtig mange spillere valgt at søge ind på Silkeborg Fodbold College for at søge de bedste rammer for at gå efter drømmen om at leve som professionel fodboldspiller.

Har du lyst til at høre mere om Silkeborg Fodbold College eller tilmelde dig uddannelsen, kan du kontakte koordinator, Nicolaj Bækgaard på enten mail nb@silkeborgif.com eller telefon 22 98 96 10.


Ansøgning Fodbold College: Søg optagelse (Akademiet) – EliteSilkeborg

Ansøgning Boliger: Ansøg om bolig – EliteSilkeborg

Du kan se reglerne for privatlivspolitik på Silkeborg Fodbold College her.

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen