Udebanefans

 

Ankomst til JYSK park:

Busser skal parkeres i det aflåste område ved indgang 6.

Gående skal ved ankomst til JYSK park følge den markerede sti på ydersiden af hegnet frem til udebaneafsnittet ved indgang 6. Udebaneafsnittet åbner halvanden time før kampstart.

Kørestolsbrugere har gratis adgang til JYSK park inklusive en ledsager. Kørestole kan køres direkte ind på afsnit E2 på 17-tribunen (udebaneafsnit), hvor der vil være reserverede pladser. Henvendelse i billetboden for nærmere anvisning af plads.

 

Billetter:
Billetsalget åbner som udgangspunkt ca. 14 dage før kampen. Billetter til udebaneafsnittet kan købes online på www.billet.silkeborgif.com, prisen er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn uanset om det er stå- eller siddeplads. Du kan vælge at printe din billet hjemmefra i A4-format eller have billet klar på din smartphone. Billet kan også købes i billetboden ved udebaneafsnittet før kampen, såfremt der ikke er udsolgt, her pålægges et gebyr på 20 kr. Find gerne billetten frem inden du kommer til visitationsområdet.

Udefans skal købe billet til afsnit E1 og E2. Vi gør opmærksom på, at personer, der udviser tilhørsforhold til udeholdet i andre sektioner end på udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

 

Parkeringsforhold:

Vi henviser udebanefans til at benytte parkeringspladsen på Søholt Parkvej og gå ad gangstien til JYSK park. Se nedenstående kort for rutevejledning.

Alternativt kan vi henvise til parkeringspladserne ved Silkeborg Ungdomsskole, Oslovej 2, 8600 Silkeborg.

Kørselsvejledning med ankomst fra vest:
Følg Herningmotorvejen mod øst og tag frakørsel 29 Høje Kejlstrup
Drej til venstre ad Høje Kejlstrupvej og tag første frakørsel i rundkørslen ad Sejling Hedevej
Efter 600 meter tag tredje frakørsel i rundkørslen ad Nordre Højmarksvej
Efter 3,5 km tag første frakørsel i rundkørslen ad Oslovej
Efter 1,9 km drej til højre ad Søholt Parkvej
Ankomst er nu på din højre side
Fra P-pladsen forsæt til fods ad grusstien mod JYSK park.


Kørselsvejledning med ankomst fra øst:
Følg Herningmotorvejen mod vest og tag frakørsel 28 Søholt
Drej til højre ad Nørreskov bakke i første lyskryds
Drej til højre ad Østre Ringvej straks efter du har krydset motorvejsbroen
Efter 1,5 km drej til højre ad Søholt Parkvej
Ankomst er nu på din højre side
Fra P-pladsen forsæt til fods ad grusstien mod JYSK park.


Gåtur fra Silkeborg Banegård:

Til højre ad Drewsensvej.
Til venstre ad Chr. 8’s Vej.
Til højre ad Ansvej efter Viborgbroen.

Der er ca. 45 minutters gang fra Silkeborg Banegård til JYSK park.


Offentlig transport:

Bybuslinje 11 mod Nørreskov Bakke – Oslovej kører fra Silkeborg Banegård til JYSK park. Stå af ved stoppet Lindeparken/Ansvej og gå 500 meter til JYSK park.


Mad og drikkevarer:
Se vores udvalg i boderne her

 

Tifo:

Vi ønsker hos Silkeborg IF at fremme den gode stemning og den gode fankultur. Vi opfordrer derfor til stemningsskabende initiativer fra begge hold igennem hele kampen. For at sikre den bedst mulige oplevelse på JYSK park må udeholdets fans medbringe følgende uden forudgående sikkerhedsgodkendelse.

  • Flag op til 3 x 3 meter inkl. flagstang på 4 meter
  • Bannere op til 1,5 x 10 meter
  • Op til 3 trommer inkl. trommestikker
  • Op til 3 megafoner
  • Mosaik i alle størrelser
  • Tape, strips, snor osv. til ophængning af banner
  • Creperuller og konfettirør kan ikke godkendes

Dette er et uddrag af 3F Superligaens fælles tifo-regler – her finder du det samlede regelsæt

Såfremt udeholdets fans ønsker at udføre en større tifo koordineres dette med sikkerhedschefen forud for kampen. Materialet skal være brandhæmmende.


Kontaktinfo:

Silkeborg IF’s sikkerhedschef: Bjarne Skov, mail: bas@silkeborgif.com – mobil: 2090 5844

Silkeborg IF’s fankoordinator: mail: slo@silkeborgif.com – mobil: 2868 9561

Opdateret: 30.01.2023

Næste Kamp

3F Superliga

Programsættes senere
Scroll til toppen

Menu