18. juni 2018

Ny SIF-angriber: En fin første træning

Ny SIF-angriber: En fin første træning

Den blot 17-årige Oliver Haurits trænede med for første gang, da Silkeborg IFs førstehold mandag formiddag tog hul på den nye sæson.

Mandag formiddag indledte SIFs førstedivisionshold træningen forud for den nye sæson. Det var med en del færre ansigter end ved afslutningen af sidste sæson. Den eneste nye i truppen var U19-angriberen Oliver Haurits, som er skiftet fra Viborg til Silkeborg her i sommerpausen.

– Det er nogle gode gutter, som jeg er kommet ned til. De har taget godt imod mig, så det har været super fedt, fortalte Haurits efter den første træning på kunstgræsset på JYSK park.

– Det var fedt. Det er en rigtig god bane, hvor man kan spille hurtigt og langs jorden. Det er noget, som jeg godt kan lide, så det passer mig rigtig godt, lød det fra Oliver Haurits, som i første omgang skal score mål på SIFs U19-mandskab. Lige nu har den 17-årige angriber dog alle chancer for at vise sig frem for manager Peter Sørensen, som til dagens træning kunne se to scoringer fra den tidligere Viborg-angriber.

– Det gik vel okay. Jeg synes godt, at det kunne være gået bedre, men de andre har sagt, at det var en fin første træning, så nu må vi se, fortalte en håbefuld Oliver Haurits, som i sidste sæson i U19 Divisionen scorede 18 gange for Viborg.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen