16. juli 2018

SIF tester Vejle-talent

SIF tester Vejle-talent

19-årige Agon Mucolli fra Vejle Boldklub er til prøvetræning i SIF i denne uge.

Det 19-årige offensiv-talent Agon Mucolli træner i øjeblikket med SIF’s førsteholdstrup på JYSK park. Peter Sørensen vil bruge den næste uges tid og måske mere til at se ham nærmere an. Mucolli, der er født i Fredericia af kosovo-albanske forældre, er på kontrakt i Vejle Boldklub, men jagter spilletid, som han ikke har udsigt til i Nørreskoven.

– Jeg fik en henvendelse fra min gamle ven Steen Thychosen (tidligere fodboldleder i både Vejle og Fredericia – red.), der fortalte mig om en lovende og dygtig ung spiller, der søger spilletid. Agon Mucolli har sin styrke i det offensive og er både hurtig og teknisk dygtig, ligesom han er meget afslutningssøgende. Da jeg har stor tiltro til Steen og hans fodboldindsigt, har vi valgt at invitere ham til Silkeborg for at se ham nærmere an i nogle dage, siger Peter Sørensen, der allerede under mandagens træning på JYSK park kunne iagttage nogle af det unge talents offensive færdigheder.

Agon Mucolli har siden 2017 været en del af Vejle Boldklubs førsteholdstrup, og han er noteret for 36 kampe og fem mål. Han har desuden spillet 18 u-landskampe for Danmark, men valgte i fjor at benytte sit dobbelte statsborgerskab til at stille op for det albanske U21-landshold.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen