19. november 2018

Kort pokaleventyr for U13

Kort pokaleventyr for U13

Det blev kun til en enkelt kamp i DBU Jyllands pokalturnering for SIF’s U13-hold, der søndag tabte 4-5 til FK Viborg.

Det blev et kort pokaleventyr for SIF’s U13-hold, der søndag tabte i DBU Jyllands pokalturnering for U13-hold med 4-5 til FK Viborg. U13-holdene fra SIF og Viborg trådte ind i turneringens 3. runde som Liga 1A-hold. Det var dog en god præstation af SIF-drengene og kampen var overordnet set et godt eksempel på, hvordan man i SIF’s talentsektor tænker at U13 hold skal spille.

– Der var stort mod med bolden og en villighed til at genpresse, så det lykkedes os at være meget på bolden. Viborg spillede direkte og med meget power, hvilket vi havde svært ved at håndtere. Der mangler vi at presse som hold, så vi undgår én mod én dueller mod vores mål. Nabo/genbo- og 3. mands relationerne så gode ud, hvilket vores bevægelse uden bold også gjorde, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard, der også roser drengene for attituden, der blev bedre og bedre, som kampen skred frem.

–  Jeg synes, vi scorer højt på alle parametre, konkluderer han og fremhæver Malthe Tagmos som bedste mand på dagen.

Opgøret mod FC Viborg var det sidste på 8-mandsbane for denne årgang. I næste weekend gælder det 11-mandsfodbold mod AGF.

Kampen i tal:
DBU Jylland pokalturnering, 3. runde, søndag kl. 12.30 på Søholt:
Silkeborg IF – FK Viborg 4-5 (2-3)
Målscorere for SIF: Sebastian Biller Mikkelsen (2), Malthe Tagmos og Julius Nielsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen