6. december 2019

Kent N.: En kamp med en ekstra dimension

Kent N.: En kamp med en ekstra dimension

Søndagens kamp mod Randers FC handler naturligvis i Kent Nielsens univers om at slutte året af på hjemmebane med en succesoplevelse. Men Dennis Flinta giver kampen en ekstra dimension.

Når SIF løber på banen på søndag mod Randers FC handler det ikke bare om at slutte året godt af på egen bane. Kampen er årets sidste på JYSK park og den næstsidste i efterårs-sæsonen, der slutter i Lyngby på næste søndag. Den handler også om at markere afskeden med Dennis Flinta, der for sidste gang træder ind på JYSK park i en SIF-trøje.

– Det er ikke bare årets sidste hjemmekamp på JYSK park, hvor det naturligvis handler om at slutte godt af foran vores egne fans. Kampen har en ekstra dimension, for det er også her, at Dennis Flinta, SIF’s anfører og klubbens mand gennem 15 år, takker af. En flot karriere med Silkeborg IF som omdrejningspunkt slutter, og jeg har den dybeste respekt for det, Dennis har præsteret, siger Kent Nielsen i kamp-folderen GO KAMP, der uddeles på JYSK park inden kampstart.

– Klub-folk som ham er efterhånden sjældne i dagens fodbold, og jeg håber at hele JYSK park vil være med til at give ham en ærefuld afsked. Dette er Flintas dag, fortsætter SIF-træneren.

– Det bedste SIF – holdet, trænere og staben – kan gøre for ham, er at vinde over Randers. Det vil sætte et respektfuldt punktum her på JYSK park.

– Vi har tabt i nogle tætte kampe i de seneste runder. I Herning i mandags var det top mod bund, og i den slags kampe skal vi som bundhold have marginalerne på vores side for at få noget med. Jeg synes, spillerne knoklede det, de kunne, og med lidt mere effektivitet i de – få – chancer vi trods alt fik, havde vi hentet point.

Søndag har vi en ny opgave: Vi vil vinde over Randers, lyder det fra Kent Nielsen

Kom på JYSK park søndag og vær med til at tage afsked med Dennis Flinta. Køb din billet her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen