13. september 2018

Venter endnu et intenst drama på JYSK park?

Venter endnu et intenst drama på JYSK park?

Sidst Helsingør besøgte Silkeborg vandt SIF 4-3 i en af de mest dramatiske kampe i klubbens historie.

De fleste, der var på JYSK park 2. pinsedag 2018, glemmer det aldrig. Det var den dag, SIF og FC Helsingør mødtes i en kamp om at undgå nedrykning, og det blev et af de mest intense dramaer i SIF’s 101-årige historie. SIF vandt kampen 4-3 og reddede livet i ligaen i endnu en ugestid, mens Helsingørs nedrykning blev definitiv.

Nu kommer FC Helsingør igen til JYSK park. Det sker på søndag kl. 13.45. Meget er sket i de to klubber siden den mandag i maj, hvor det hele eksploderede. Nu gælder kampen vigtige point i de to klubbers bestræbelser på at vende tilbage til Superligaen hurtigst muligt. SIF kommer med en frisk sejr fra Hvidovre mandag aften, mens Helsingør har fået ny træner i Peter Feher og senest tabte 0-1 hjemme til Thisted. Det kan gå hen og blive endnu en intens eftermiddag på JYSK park.

Se eller gense højdepunkterne fra dramaet i videoen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen