19. februar 2022

Truppen til forårspremieren

Lukas Engel kan få sin officielle SIF-debut, når Silkeborg IF søndag tager imod Vejle Boldklub i en velbesøgt forårspremiere mod Vejle Boldklub.

3F Superligaen, 18. runde – søndag den 20. februar 2022 klokken 14.00 på JYSK park
Silkeborg IF – Vejle Boldklub
Husk: Stor fanzone fra klokken 12.00

Cheftræner Kent Nielsen ser frem til det spændende opgør på et velbesøgt JYSK park.

– Forårspremieren er ofte en speciel omgang, for uanset træningskampe og pre-season er det først nu, at vi alle sammen får nogle rigtige svar på, hvor vi står. Der kan overraskes både positivt og negativt på det fysiske, taktiske og kvalitetsmæssige, men vi er fortrøstningsfulde og glæder os rigtig meget til at komme i gang. Det kan altså også godt kilde i maven på en gammel cirkushest som mig, når først man kan dufte savsmuldet i manegen, siger Kent Nielsen og fortsætter.

– Vejle har en dygtig træner og en masse dygtige spillere, der med deres kvaliteter kan straffe os, så det bliver helt sikkert en udfordring. Omvendt kan vores egen sikkerhed med bolden og vores spillestil også give alle andre problemer, og vi glæder os helt vildt. Ikke mindst til at spille på et meget velbesøgt JYSK park med masser af tilskuere – vi er stolte af, at så mange vil komme og støtte os, og vi får brug for al den opbakning, vi kan få, slutter cheftræneren.

Han udtog efter lørdagens formiddagstræning følgende 18 SIF-spillere til opgøret.

Nicolai Larsen
Stan van Bladeren
Lukas Engel
André Calisir
Alexander Busch
Nicklas Røjkjær
Tobias Salquist
Rasmus Carstensen
Pelle Mattsson
Mark Brink
Robert Gojani
Andreas Oggesen
Anders Klynge
Søren Tengstedt
Nicolai Vallys
Sebastian Jørgensen
Frederik Carstensen
Nicklas Helenius

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen