16. februar 2022

Kæmpe fanzone til SIF-VB

SPORT24 har ikke kun sørget for gratis adgang til forårspremieren på JYSK park. Allerede fra klokken 12.00 vil der være en kæmpe fanzone foran stadion – læs mere her.

Sport24_7

SPORT24 fanteltet står klar til at tage imod søndagens tilskuere allerede fra klokken 12.00, og her kan man i de 500 kvadratmeter hygge sig med forskellige aktiviteter.

Der vil blandt andet være musik, mulighed for at købe flæskestegssandwich fra Silkeborg Slagteren, og der sælges øl og vand – endda med hjælp fra SIF-legenden Henrik Tømrer Pedersen.

SPORT24 sørger for ansigtsmaling til børn og barnlige sjæle, og SPORT24 afholder også en stor konkurrence med fine præmier som eksempelvis VIP-billetter til SIF-Brøndby, landskampsbilletter, SIF spillesæt og SPORT24-gavekort.

Mascotten Theis og SPORT24-personale deler slikposer til børnene i fanteltet og uden for stadion, og der laves en panna-bane, hvor man kan dyste med og mod teknikkongen Brizze.

Der vil også være masser af gang i SIF-shoppen på JYSK park, hvor den nye Søholt Urban-kollektion lanceres, og man kan få gratis nummer- og navnetryk ved køb af en SIF-spilletrøje. Og har man ikke fået den nyeste SIF-trøje med SPORT24 logoet på ærmet, kan man frit og kvit få det trykt på trøjen på dagen.

Som prikken over i’et uddeler SPORT24 et gratis Silkeborg IF-halstørklæde til de første 2.000 fans på Den Røde Tribune – halstørklæderne skal holdes op over hovedet ved indløb lige inden kampstart og gerne medbringes igen og igen på JYSK park.

Så alt i alt er der masser af gode grunde til at komme tidligt til JYSK park til søndagens forårspremiere – vi ses til en kæmpe fodboldfest på Danmarks smukkeste fodboldstadion.

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen