4. oktober 2019

Næste talent-kuld står på spring

Næste talent-kuld står på spring

Fem SIF-talenter har været til DBU-samlinger i den seneste uge.

Mathias Nedergaard, Marius Kallestrup og Gustav Balle (billedet til venstre) har været til DBU-futuresamling i Vildbjerg, mens Malthe Wallin og Aske Andersen (billedet til højre) har været til DBU U15-samling i Viby.

Næste generation af mulige ungdoms-landsholdsspillere er på vej i SIF. Således har fem af klubbens U15-spillere været til samlinger i DBU-regi i den seneste ugestid. Aske Andersen og Malthe Wallin har været til U15-samling på DBU’s center i Viby, mens Mathias Nedergaard, Marius Kallestrup og Gustav Balle i sidste uge var i Vildbjerg til U15 future-samling.

Future-samlingerne er for talentfulde spillere, der fysisk endnu ikke er kommet i vækstspurt og derfor fysisk kan være overmatchede i træning og kampe.

Ved future-samlingen i Vildbjerg spillede DBU-holdet en testkamp mod Hobro, hvor Mathias Nedergaard, Gustav Balle og Marius Kallestrup deltog.

– Mathias og Marius indgik med masser af løbearbejde og fine bolddistributioner på 6’er og 8’er positionen, mens Gustav spillede en meget moden kamp med få fejl og gode løb uden bold, fortæller U15-træner Peter Ager Kristensen, der fulgte sine spillere i Vildbjerg.

Målmand Aske Andersen og Malthe Wallin var i Viby med i hver sin halvleg i en træningskamp mod et hold af U15- og U16-spillere fra AGF.

– Aske spillede fint med fødderne og havde nogle gode indgreb i feltet, mens Malthe viste sine kvaliteter i opspillet, og leverede en god indsats i én-mod-én situatinerne defensivt, siger Peter Ager Kristensen.

Træningssamlingerne i DBU er første skridt på vejen mod indslusning på det yngste DBU-landshold, U16, der udtages første gang næste sommer.

På det nuværende U16-landshold er SIF-talenterne Jonathan Pank, Lasse Kaihøj og Asbjørn Bøndergaard med i gruppen af spillere, der udtages. Sidstnævnte har dog været skadet hen over sommeren og i efteråret.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen