1. september 2019

U19: SIF hentede storsejr i Randers

SIF hentede storsejr i Randers

Med både Oliver Haurits og Alexander Lind som dobbelte målscorere vandt SIF’s U19-hold lørdag med 6-1 i Randers.

SIF’s U19-mandskab hentede sæsonens første sejr lørdag eftermiddag i Randers, og det blev en stor én af slagsen. Med både Oliver Haurits og Alexander Lind som dobbelte målscorere vandt SIF 6-1 i en kamp, der ændrede udtryk, da Randers fik udvist en spiller i 1. halvleg.

– Jeg synes, vi løste 11 mod 10 godt og fik flyttet godt rundt på dem, inden vi fandt det rette moment at gå i afslutningsspil. Ros til spillerne for at have det rette udtryk og fedt at lave en masse mål, siger U19-træner Jesper Mikkelsen om indsatsen.

Kampen begyndte lige, og SIF kom bagud efter 12 minutter, men svarede  fint igen og scorede efter 20 og 34 minutter. Kort tid efter SIF’s anden scoring blev hjemmeholdet reduceret til 10 mand, og det ændrede kampbilledet. Fra 2. halvlegs start var SIF i fuld kontrol, og SIF-drengene kunne have lavet flere end de fire mål, de lavede i de sidste 45 minutter.

Næste opgave i U19 Ligaen for Jesper Mikkelsens mandskab er om 14 dage, hvor turen går til Haderslev. SønderjyskE tager imod på Haderslev Atletikstadion lørdag 14. september kl. 12.30.

Kampen i tal:
U19 Liga, 4. runde, lørdag 31. august kl. 13.15 på Randers Stadion:
Randers FC – Silkeborg IF 1-6 (1-2)
Mål: 1-0 Laurs Skjellerup (12.), 1-1 Oliver Haurits (20), 1-2 Alexander Lind (34.), 1-3 Oliver Haurits (48.), 1-4 Alexander Lind (63.), 1-5 Emil Junge (68.), 1-6 Frederik Carstensen (81.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen