7. oktober 2019

U15 forsvarede føring hjem i Esbjerg

U15 forsvarede føring hjem i Esbjerg

SIF vandt 3-2 i Esbjerg, men måtte kæmpe hårdt i 2. halvleg for at forsvare føringen hjem.

SIF måtte kæmpe hårdt for sejren lørdag eftermiddag i Esbjerg, men det fandt SIF-træner Peter Ager Kristensen og hans spillere også stor tilfredshed i.

– Det var ikke nogen smuk sejr, men det var fedt at se drengene stå sammen om at forsvare føringen hjem, siger SIF’s U15-træner således om oplevelsen i Esbjerg.

SIF indledte kampen dårligt og kom bagud efter 20 sekunder. I de første minutter spillede drengene med et svagt udtryk, men de fik langsomt kæmpet sig ind i kampen og spillede med fin indsats halvlegen ud.

Kristoffer Holt Andersen spillede en dyb bold til Simon Birch Andersen, der fik en friløber og scorede. Kort efter brød SIF efter en fin spilvending igennem i venstre side, hvor Oskar Juhl Steinicke scorede på en andenbold efter indlæg.

Victor Sinnerup scorede efter en soloaktion til 3-1 i 2. halvleg, og selv om Esbjerg fik reduceret med 20 minutter igen, kæmpede SIF-drengene sejren hjem.

– Det var ikke nogen god præstation med bolden hverken teknisk eller taktisk, men vi kæmpede godt og stod imod Esbjergs tryk i de sidste 15-20 min. hvor Aske (Andresen) i målet også viste et højt niveau, siger Peter Ager Kristensen.

SIF’s U15-drenge spiller igen på lørdag ude mod Brøndby med kampstart kl. 15.15.

Kampen i tal:
U15 Liga, lørdag 5. oktober kl. 13.20 på Esbjerg Kunstgræsbane:
Esbjerg fB – Silkeborg IF 2-3 (1-2)
Mål: 1-0 Phun Mang (1.), 1-1 Simon Birch Andersen (22.), 1-2 Oskar Juhl Steinicke 34.), 1-3 Victor Sinnerup (35.), 2-3 Nikolai Roer Hillerup (61.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen