28. marts 2019

To SIF-talenter med i dansk EM-exit

To SIF-talenter med i dansk EM-exit

Det danske U17-landshold kommer ikke med til EM-slutrunden i Irland til maj. Onsdag tabte Danmark den sidste puljekamp til England i et dramatisk opgør.

SIF-talenterne Frederik Carstensen og Nicklas Holm Pedersen fil spilletid, da Danmark onsdag på JYSK park måtte se sig slået 2-3 af England i den sidste puljekamp i EM-kvalifikationen. Carstensen fik fuld tid og Niclas Holm blev skiftet ind i de sidste minutter.

Resultatet betyder, at Danmark slutter sidst i EM-puljen med ét point og dermed ikke kommer med til EM-slutrunden for U17-landshold i maj i Irland. England og Kroatien snuppede de to pladser foran Schweiz og Danmark.

Kampen på JYSK park var imidlertid dramatisk, og i næsten 20 minutter i 2. halvleg var det Danmark, der lignede det ene af de to slutrunde-hold på bekostning af England. Mads Zaar, der til dagligt spiller i Esbjerg, bragte Danmark foran 1-0 i det 62. minut, hvilket ville være nok til kvalifikation. I det 77. minut reddede den danske keeper Jonathan Ægidius (Lyngby) et straffespark fra Sam Greenwood – begået af Frederik Carstensen, der spillede hele kampen på en uvant position som højre back. To minutter senere gik den dog ikke længere, og Chukwunonoso Madueke udlignede på et langskud.

Kampen fik en hektisk afslutning. Alle troede ellers at tingene var afgjort med Joe Gelhardts mål til 2-1 for England i det 87. minut, men en tredobbelt udskiftning hos Danmark, der bl.a. omfattede Niclas Holm Pedersen, satte englænderne under pres. På kanten af overtiden udlignede Wahidullah Faghir (Vejle) og Danmark søgte sejrsmålet. Det blev imidlertid England, der dybt inde i overtiden sikrede sig sejren på 3-2 – igen på et mål af Chukwunonoso Madueke.

Det danske U17-landsholds rolle er dermed udspillet i dette års EM-kamp. Tre SIF’ere var med – ud over Frederik Carstensen og Niclas Holm Pedersen var det Oscar Fuglsang, der ikke fik spilletid i de tre kampe i turneringen. De tre vender nu tilbage til U17-truppen i SIF og indgår i forberedelserne til lørdagens topkamp mod FC MIdtjylland. Den spilles lørdag kl. 13.00 på JYSK park med gratis adgang.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen