17. august 2018

SIF-talent på U16-landshold og flere på vej

SIF-talent på U16-landshold og flere på vej

Eskild Dall udtaget til træningssamling med U16-landsholdet og fire SIF’ere til U15-samling hos DBU.

En flok nye SIF-talenter er på vej i fødekæden. Det dokumenteres af DBU’s seneste udtagelser til dels U16 landsholdssamling og U15 talentsamling.

Således er Eskild Dall fra SIF’s U17 Liga-hold udtaget til det danske U16-landsholds træningssamling i Vejen tirsdag-onsdag 28. og 29. august. I alt har U16-landstræner Michael “Mex” Pedersen udtaget 32 spillere til samlingen. Se hele truppen her.

Den nye generation af landsholdsspillere, der om knap et års tid skal sluses ind på U16-landsholdet, er igennem en udvælgelsesfase i øjeblikket. Således er der også træningssamling for U15-årgangen 28. og 29. august. Det foregår i DBU’s talentcentre – ét i øst og ét i vest – og til vest-samlingen i Vildbjerg er fire SIF-spillere udtaget blandt de 30 udvalgte. Det er Jonathan Pank Iversen, Lasse Kaihøj, Jacob Leerhøj Larsen og Mathias Dahl Sauer. Desuden er Ringkøbing-spilleren Asbjørn Bøndergaard med. Han har delt medlemsskab i SIF og spiller kampe på Casper Røjkjærs U15-hold med forventning om at starte på Silkeborg Efterskole næste sommer.

Træningssamlingen i Vildbjerg omfatter ud over træning også ekstern træningskamp, hvor SIF stiller et U16-hold til rådighed. Det samme gør Esbjerg.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen