14. marts 2018

Pokalsejr til U15

Pokalsejr til U15

En god indsats førte til sejr på 3-2 over Holstebro. Dermed er SIF’s U15-hold videre i pokalturneringen.

SIF’s U15-drenge var bagud to gange i fredagens pokalkamp i Holstebro, men løb alligevel med en 3-2 sejr, der giver videre adgang i pokalturneringen.

– Alt i alt en udemærket præstation, hvor vi lægger den energi i spillet, der skal til for at vinde. Spillet så også fint ud i momenter, og vi lykkedes fint i vores omstillingsspil. Generelt ros til drengene for at kæmpe sig tilbage af to omgange, lyder det fra U15-træner Casper Røjkjær.

Holstebro var foran 1-0 ved pausen efter en lige 1. halvleg. Efter pausen var SIF farlige på omstillinger, og Filip Stojilkovic gør det til 1-1 efter en stikning fra Frederik Midtgaard. Holstebro slog dog hurtigt igen til 2-1, men på endnu et mål af Filip Stojilkovic blev det kort efter 2-2 i en hektisk periode med tre mål på fire minutter.

I de sidste 20 minutter var SIF mest farlig, og Jeppe Kilden Grøn omsatte fortjent et straffespark til 3-2.

I weekenden begynder turneringen, og SIF’s første modstander er FC Midtjylland.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen