26. oktober 2018

Søndag får SIF’s nr. 13 blomster

Søndag får SIF’s nr. 13 blomster

Mikkel Vendelbo rundede 100 førsteholdskampe for SIF i udekampen i Viborg. Derfor fejres han på JYSK park søndag inden Hvidovre-kampen.

Mikkel Vendelbo får blomster inden kick-off i søndagens kamp mod Hvidovre på JYSK park. Den 31-årige midtbanespiller rundede 100 kampe for en uge siden, da SIF fik 1-1 i Viborg, og nu markeres det skarpe kamphjørne med blomster og klapsalver søndag.

Med sine 100 kampe ryger Mikkel Vendelbo ind i en eksklusiv kreds af SIF’ere, der gennem historien har spillet 100 kampe eller mere for SIF. Således er Vendelbo SIF’er nr. 107, der noteres for 100 kampe. Morten Bruun har stadig klubrekorden med 424 kampe.

Mikkel Vendelbo kom til SIF i sommeren 2015 efter et ophold hos tyske Holstein Kiel. Mikkel Vendelbo er oprindeligt fra Esbjerg og spillede frem til sommeren 2012 128 kampe for vestjyderne og var bl.a. med til at rykke op fra 1. division til Superligaen. I sommeren ’12 blev han solgt til norske Hønefoss, hvor han spillede i halvandet år inden transferen til Holstein Kiel i januar 2014.

I dag er han fuldblods SIF’er – og skal fejres på søndag.

Se alle 107 spillere med 100 kampe eller mere her.

Kom på JYSK park og vær med til at fejre Mikkel Vendelbo. Køb billet her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen