19. februar 2020

Luijckx: Det handler om selvtillid

Luijckx: Det handler om selvtillid

SIF’s nye forsvarsspiller, Kees Luijckx er ikke i tvivl om, at kvaliteten på holdet er god nok til overlevelse. I stedet handler det om det mentale spil, mener den rutinerede hollænder.

Kees Luijckx debuterede søndag eftermiddag for Silkeborg IF, da han sammen med resten af SIF-holdet tabte med 2-0 til AaB. Ikke den optimale start for hollænderen, som da heller ikke var tilfreds med kampen.

– Det var skuffende, fordi vi tabte. Men det er ikke slut. Vi skal stadig kæmpe, og nu er det tid til at kigge frem mod FC København, fortæller Luijckx, som sammen med SIF-holdet tager imod de danske mestre fra FC København på søndag på JYSK park.

Hollænderen skiftede til Silkeborg i den sidste uge af transfervinduet, og har dermed ikke haft så lang tid endnu til at komme ind på holdet. Noget man stadig godt kan se på træningsbanen på JYSK park, hvor Luijckx ofte er i dialog med cheftræner Kent Nielsen.

– Jeg spørger ham om, hvilke aftaler vi har her, og hvad vi gør her. Det er vigtigt, at vi ikke har nogle misforståelser med hinanden. Samarbejdet er rigtig vigtigt, og det er vigtigt at vi snakker og har kommunikation både på og udenfor banen, påpeger hollænderen, som har fået et godt indtryk af truppen.

– Vi har rigtig gode spillere. Det handler bare om at få lidt selvtillid, og det håber jeg, at det kommer, lyder det på dansk med hollandsk accent fra Kees Luijckx.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen