6. maj 2018

Det er ved at være sidste chance!

Det er ved at være sidste chance!

SIF holder ekstraordinært åbent i billetboden på JYSK park mandag formiddag for at imødekomme efterspørgslen på billetter til pokalfinalen. Mandag er sidste chance for køb af bus-pakken.

Både fredag og lørdag har der været livlig trafik ved JYSK park. Efter at SIF overtog billetsalget til SIF-afsnittene i Parken til pokalfinalen og det nu kun er muligt at købe billetter ved fysisk køb i billetboden på JYSK park, har der været tryk på salget.

Status søndag, hvor billetboden holder lukket er, at der er afsat i alt omkring 5.000 billetter til SIF’s afsnit i Parken (B-tribunens nederste afsnit og A2 og A3 på langsiden). Siden SIF tog salget “hjem,” er der i løbet af fredag og lørdag solgt omkring 1.000 billetter,.

– Vi er ved at være sidste chance. Der er stadig billetter at købe til både nedre B og familietribunen på A, men vi har udvidet åbningstiden i billetboden mandag for at imødekomme efterspørgslen, siger SIF-direktør Kent Madsen.

Billetboden på JYSK park holder mandag åbent fra 9-12 og 13-18.

Mandag er sidste chance for at købe bustur til Parken gennem SIF. Salget lukker kl. 18.00. SIF har lavet en bus-pakke, der ud over transporten tur/retur til Parken indeholder kaffe og rundstykker i bussen ved afgang, en fed pokalfinale t-shirt og fribillet til SIF-Lyngby søndag 13. maj på JYSK park.

Buspakkerne kan købes her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen