10. juni 2025

Fornyelse og salg af sæsonkort og abonnementer åbner onsdag

Læs alt om fornyelse og salg af sæsonkort samt abonnement til den Røde Tribune for sæsonen 2025/2026.

Den netop overståede sæson har været særdeles begivenhedsrig og blev afsluttet med en pokalfinale og sejr over Randers FC i Europa-playoff kampen.

Sejren i Europa-playoff kampen betyder at SIF i den kommende sæson endnu engang skal en tur i Europa. Europaturen starter i 2. kvalifikationsrunde til UEFA Conference League torsdag d. 24. juli.

Skal du være sikker på en plads til de kommende oplevelser på JYSK park– så er det fra onsdag den 11. juni kl. 11.00, du skal købe sæsonkort eller abonnement.

Har du allerede abonnement til Den Røde Tribune, skal du ikke gøre noget – så er du klar til sæsonen!

Fornyelse af sæsonkort for eksisterende sæsonkortholdere
Eksisterende sæsonkortholdere der ønsker at forny deres sæsonkort til den kommende sæson, skal gøre det fra onsdag d. 11. juni kl. 11.00 til søndag d. 22. juni kl. 10.00. Herefter overgår ikke fornyede pladser i almen salg mandag d. 23. kl. 10.00.

Fordelene med sæsonkort eller abonnement:

  • Adgang til hjemmekampe i 3F Superligaen på JYSK park.
  • Adgang til pokalkampe på JYSK park (indtil finalen).
  • *Forkøbsret til hjemmekampe, når vi spiller i Europa i sæsonen 25/26 (48 timer til at købe inden det går i alment salg). Giver mulighed for køb af 2 stk. billetter pr. sæsonkort eller abonnement.
  • Mulighed for præmie – **VIP-forplejning til udvalgt kamp, hvis du har en god belægningsgrad sæsonen igennem – samt mulighed for at vinde sixpack.
  • To fribilletter til udvalgte kampe (tag en ven med til fodbold).

* Vær opmærksom på, at der til europæiske hjemmekampe kun udbydes nummererede siddepladser – også på Den Røde Tribune. Du er som sæsonkortholder desværre ikke garanteret din normale plads, da en del sæder skal allokeres til udehold, UEFA og UEFA-partnere.
**Vilkår ses på hjemmesiden.

Priser for sæsonen 2025/2026

Der åbnes op for køb af sæsonkort fra onsdag den 11. juni kl. 11.00  

Husk at have kontaktoplysninger i opdateret stand. Du kan tilgå din konto efter den 11. juni og forlænge dit sæsonkort.

Fysisk kort:

Alle nye sæsonkort og abonnementer kommer til at foregå som digitale kort på telefonen – men det er muligt at tilkøbe et fysisk sæsonkort for 100,- kroner ekstra. Med et abonnement slipper man for at gentegne sit sæsonkort hvert år, og man har fri adgang til Superliga- og pokalkampe på JYSK park, indtil man opsiger abonnementet. Automatisk kortbetaling sker hver måned.

Se udførlig guide til fornyelse af dit sæsonkort fra 2025/2026 her!

Abonnement til Den Røde Tribune:

Voksen 90 kr./mdr
Barn (u/16) 50 kr./mdr 

Der er stadig mulighed for at få sæsonkort til Den Røde Tribune i abonnementsform – det betyder, at man kan sikre sig adgang til alle hjemmekampene i både 3F Superligaen og Pokalen.

Eksisterende abonnenter til C1 skal ikke foretage sig noget. Deres abonnement kører bare videre og er klar til næste sæson. Med et abonnement slipper man for at gentegne sit sæsonkort hvert år, og man har fri adgang til Superliga- og pokalkampe på JYSK park, indtil man opsiger abonnementet. Automatisk kortbetaling sker hver måned.

Vi ses på Danmarks smukkeste fodboldstadion – tegn abonnement og sæsonkort på https://billet.silkeborgif.com/

Læs mere om priser og find yderligere information / vejledninger her: https://www.silkeborgif.com/jysk-park/saesonkort/

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen