Hakkende efterår og kæmpe forårstriumf

Silkeborg IF tog først midt i september hul på sæsonen i det næstfineste selskab, da pandemien stadig satte sine store aftryk på fodbolden i ind- og udland – efter en sommer, hvor SIF var rykket ned og EM 2020 blevet udsat et år. Dermed blev store dele af sæsonen også spillet med meget få tilskuere på lægterne i en tid, hvor det virkelig blev understreget, at fodbold bare ikke er det samme uden fans.

Første opgave medførte et stramt nederlag i Helsingør, hvor SIFs onde ånd, Jeppe Kjær, scorede hattrick, og selv om SIF vandt over både Skive og Esbjerg i de næste to kampe, blev det lidt hakkende indtryk forstærket af endnu et nederlag i Fredericia i fjerde runde. Efterhånden fandt SIF dog ind i en spillemæssigt stærkere og stærkere rytme, og 6. runde-kampen mod Hobro blev en foreløbig kulmination på det hurtige og dynamiske pasningsspil, som cheftræner Kent Nielsen konsekvent havde implementeret allerede i nedrykningssæsonen inden da. SIFs nedryknings-kollegaer fra Hobro nøjedes med at tabe 4-2 på JYSK park, men det var reelt en kamp, hvor SIF kunne have vundet 10-0 uden, at nogen kunne have brokket sig.

Selv om SIF generelt blev hyldet for at være det mest velspillende hold i turneringen, viste både Viborg og Esbjerg sig hurtigt som de absolutte oprykningsrivaler og -favoritter, der begge kværnede afsted med stor disciplin og konsekvente sejre. Det gik også ud over SIF, der både hjemme og ude tabte til Viborg, som lagde en afstand på otte point ned til SIF efter en 1-0 sejr i domkirkebyen i slutningen af november. Ugen efter chokerede SIF ved at tabe også i Vendsyssel, og selv om året blev rundet af med sejre over Fredericia og i Skive – sidstnævnte på en rekord-sen kamp den 18. december grundet coronaens påvirkning af turneringsprogrammet – måtte SIF gå på vinterpause med en vis bekymring over at være 7 point efter både Viborg og Esbjerg på oprykningspladserne.

Der blev derfor satset i januars transfervindue, hvor målmandsposten blev styrket med Patrik Gunnarsson (som spøjst nok havde været udlejet til Viborg fra Brentford i efterårssæsonen) samt to tidligere kendinge i form af Tobias Salquist og Nicklas Helenius.

Og lad det være sagt med det samme – foråret blev et sandt triumftog for Silkeborg IF, som med overbevisende spil og ditto resultater langsomt, men sikkert, åd sig ind på især Esbjerg i jagten på det forjættede Superliga-land. Nicklas Helenius scorede i alle de fem første kampe – endda dobbelt op i de tre første – og Magnus Mattsson udbyggede sine forrygende takter fra efteråret med et endnu flottere efterår, og han blev siden kåret til årets profil i Nordicbet Ligaen og solgt til NEC Nijmegen i den hollandske Æresdivision.

Lysende klart stod også spillere som Sebastian Jørgensen, Rasmus Carstensen, Nicolai Vallys, Tobias Salquist og Patrik Gunnarsson, der alle var med til at sikre SIF sejre i de syv første kampe – herunder en meget afgørende duel i Esbjerg, hvor SIF vandt med 2-1 og mindskede afstanden til sydvestjyderne til to point. Også Viborg blev besejret hjemme på JYSK park, da der endelig måtte komme en portion fans på lægterne igen, og da Esbjerg igen blev besejret i starten af maj i lidt af en oprykningsfinale, havde SIF distanceret netop EfB med hele ti point og fire kampe tilbage i kampen om den Superliga-billet, der kom i hus i meget fin og ubesejret stil.

Ikke nok med dét – SIF havde tryllebundet Nordicbet Ligaen med forrygende flot fodbold og et stærkt fundament, som gav oprykkerne en masse at bygge videre på i den forestående 3F Superliga-sæson. SIF var tilbage i det fineste selskab.

Nyt elevatorophold i coronaens skygge

SIFs elevatortilværelse i Superligaen fik endnu et kapitel tilføjet i sæsonen 2019/2020, hvor et ungt hold under ledelse af den nytilkomne cheftræner Kent Nielsen allerede i efteråret stort set blev dømt ude – men sluttede sæsonen af på pæn manér med løfte om noget godt på vej.

Allerede i åbningskampen på Brøndby Stadion blev SIFs unge mandskab kastet i ilden og kværnet med 3-0, og samme resultat gjorde sig gældende hjemme på JYSK park mod AC Horsens ugen efter. Også AaB og Hobro scorede samme antal gange mod SIFerne, og først i femte runde kom der point på kontoen, da SIF spillede 2-2 i Farum – hvor Ronnie Schwartz endda brændte straffespark i overtiden.

Også de næste to kampe gav et point hjemme mod SønderjyskE og ude mod Esbjerg, inden både Randers, OB, Lyngby, FCK og FCM alle besejrede de noget kyste SIFere.

Første Superliga-sejr faldt i 13. runde på Ceres Park i Århus, hvor SIF foran mere end 22.000 tilskuere skabte forløsning og vandt med 4-3 i en vanvittig forestilling, hvor Anders Hagelskjær to minutter før tid afsluttede et raid, som han selv havde igangsat, med et flyvende hovedstød, som skabte eufori i udebaneafsnittet.

Blot en enkelt sejr mere skulle det dog blive til i et meget forsømt efterår – den faldt på en kold december-middag på JYSK park mod Randers FC – men symptomatisk for efteråret blev 2019 lukket med et nederlag i Lyngby og en vinterstatus på jumbopladsen.

Topscorer og anfører Ronnie Schwartz havde været eet af få lyspunkter og stod noteret for 12 sæsonmål, men i januars transfervindue skiftede han til FC Midtjylland i en jagt på topscorertitel og mesterskab, og dermed så SIFs overlevelseschancer ikke ligefrem bedre ud. I stedet tilknyttede SIF FCM-brasilianeren Junior Brumado på en lejeaftale.

Foråret blev indledt med et nederlag hjemme mod AaB, inden SIF tankede et enkelt point mod både FCK og OB, hvorefter AGF igen og som statistisk sædvanligt blev besejret – denne gang på JYSK park med 2-1 i en kamp, der på grund af corona-pandemiens indtog blev spillet uden tilskuere, inden turneringen lukkede ned i to en halv måned.

Inden da var SIF røget ud af pokalturneringens kvartfinale efter en tabt straffesparkskonkurrence i Horsens.

Superliga-bolden rullede igen i slutningen af maj, hvor FC Nordsjælland vandt 2-0 på JYSK park uden tilskuere, og med uafgjort i Haderslev så det nærmest umuligt ud at redde livet i nedrykningsspillet. SIFerne fik pustet et spinkelt håb ind på en forrygende mandagskamp hjemme mod OB, der blev sendt hjem til Fyn med en 6-0 snitter, men kun et enkelt point i de næste tre kampe beseglede SIFs skæbne.

SIF sluttede dog sæsonen flot af ved at slå både Lyngby og OB i Odense, hvor der igen var fans at finde på lægterne, og hvad mere vigtigt var – det nye possession-baserede spil under Kent Nielsens ledelse havde efterhånden sat sig dybt i spillestilen. Så selv om SIF måtte tage elevatoren ned igen, var der løfter om noget godt på vej.

Ungt hold nåede målet

Ingen sæson uden drama. Heller ikke sæsonen 2018/19, der endte lykkeligt med oprykning-fest i maj på JYSK park. Men forinden skulle den over 100 år gamle klub så grueligt meget igennem.

Det startede elendigt. Chokket fra nedrykningskampen i Esbjerg sad stadig i spillerne, da de løb ind til sæsonens første kamp på JYSK park mod Thisted. En ny virkelighed, en ny hverdag, og SIF’erne tog ikke godt imod den. 0-0 i en ineffektiv forestilling, hvor SIF ikke kunne gennembryde en massiv nordvestjysk forsvarsmur. Men ondt blev værre i de følgende uger. Nederlag i Lyngby blev fulgt op af den ultimative ydmygelse, da HB Køge på JYSK park vandt 3-0. Og så hjalp det intet, at SIF faktisk var dominerende i store dele af kampen.

Trænerfyring efter tre runder

Den alvorlige situation krævede handling. Og den kom fra direktions-kontorerne. Peter Sørensen blev fyret fra jobbet som manager, og løsningen blev ansættelse af en anden tidligere SIF-spiller fra de gyldne år i 90’erne, Michael Hansen. Konstruktionen blev, at Hansen skulle overtage holdet i resten af sæsonen, hvorefter Kent Nielsen ville overtage. Grunden til care-taker løsningen var, at Nielsen først skulle have overstået en kompliceret ankel-operation.

Opgaven var derfor klart defineret og afgrænset for Hansen: Han skulle opnå målet om hurtig tilbagevenden til Superligaen.

Situationen var kritisk efter blot ét point i de første tre kampe, men sejr i Roskilde i Hansens første kamp som chef gav en smule ro på bagsmækken. Den varede dog kort, for efterfølgende nederlag til Viborg, sejr over Næstved og endnu et nederlag i Sundby Idrætspark  til Fremad Amager truede med at sende SIF til bunds inden kampen i Hvidovre 10. september.

Plaffeministerens ankomst

I ugen op til kampen havde SIF vundet i Sydbank Pokalen med 3-1 over Brabrand fra 2. division med nytilkomne Ronnie Schwartz blandt målscorerne. Han blev også nøglen til succes i Hvidovre-kampen, der endte med 4-2 sejr til SIF’erne på trods af 2-1 føring til hjemmeholdet i starten af 2. halvleg. Schwartz – eller Plaffeministeren, som tilnavnet hurtigt blev efter at det kærlige øgenavn var blevet støvet af fra angriberens tid i Randers – scorede målene til 0-1 og 2-4 og havde dermed en stor aktie i SIF-sejren.

Ronnie Schwartz var blevet hentet i norske Sarpsborg tæt på transferdeadline, og han fik en afgørende rolle for, at SIF i sidste ende lykkedes med målet om oprykning. 25 ligamål plus det ene pokalmål i Brabrand, stod han noteret for, da sæsonen sluttede, og han blev med sin rutine fra både Superligaen og opholdene i franske Guingamp, belgiske Waasland-Beveren og norske Sarpsborg den klippe, et meget ungt hold kunne læne sig op ad, når det pressede på. Stephan Petersen og til dels Mikkel Vendelbo var de to andre rutinerede på holdet, der ellers blev bygget op af unge talentfulde spillere fra eget akademi: Frederik Alves, Oscar Hedvall, Mads Emil Madsen, Jeppe Okkels og Valance Nambishi som de mest benyttede.

Kompromisløs talent-tillid

Michael Hansen var kompromisløs i sin tillid til klubbens unge talenter, og det endte med at blive en succes. I maj, da ligaen blev afgjort, havde fodbold-feberen smittet det meste af byen. Til topopgøret mod Viborg 14. maj var der totalt udsolgt på JYSK park, og 9.117 af de 10.000, der var så heldige at have sikret sig en billet, mødte op. De kunne se et rystet SIF-mandskab komme bagud 0-2, men igen, igen klarede Ronnie Schwartz sagen for SIF ved at reducere før pausen og udligne i 2. halvleg. Med 2-2 bevarede SIF forspringet til Viborg, og med sejr i Sundby Idrætspark ugen efter – i en fantastisk medrivende kamp, som SIF vandt 4-3 efter at have været nede 3-2 midt i 2. halvleg – holdt SIF fast i den oprykningsgivende førsteplads. Stephan Petersen afgjorde kampen tre minutter før tid med et vidunderligt mål, der siden blev kåret som årets bedste.

Dermed var der lagt op til oprykningsfest på JYSK park den 25. maj, hvor Nykøbing FC kom på besøg. Lars Lilholt gav koncert i Fanzonen før kampen, og tilskuere i tusindvis strømmede igen til fodbold. 8.146 mødte frem, og de fik en uforglemmelig fest. SIF vandt 2-0, igen på to mål af Ronnie Scwartz, og så kunne oprykningsjublen bryde løs. SIF havde på trods af træner-fyring og resultat-krise undervejs klaret skærene og var tilbage i Superligaen fra sæsonen 2019/20.

En vanvittig sæson

Det startede med et brag. Efter to nederlag på udebane blev Silkeborg IFs nye stadion, JYSK park indviet d. 31. juli med en kæmpe fodboldfest. 1500 mennesker markerede overgangen fra Mascot Park til JYSK park med at gå de knap fire kilometer til det nye stadion, som med de forskelige farvede plasticsæder og et heftigt diskuteret kunstgræstæppe allerede fra dag ét havde skabt opmærksomhed i fodbolddanmark. Åbningskampen var mod rivalerne fra AGF, som var med til at skabe en ideel ramme om kampen, som blev den første udsolgte hjemmebanekamp nogensinde i SIF-historien.

Selve kampen levede i den grad også op til rammerne. Efter otte minutter blev den svenske lejesvend fra Brøndby IF, Gustaf Nilsson den første til at score på det nye stadion. Otte minutter skulle der gå, før svenskeren modtog en bold i dybden fra Robert Skov. Med højrefoden drejede svenskeren bolden over i det lange hjørne, og så brød JYSK park ud i total jubel. Et jubelbrøl som fik hårene til at rejse sig, og som rungede ud over byen som en manifestation af byens nye stolthed.

SIF endte med at vinde 2-1 i en kamp, som også bød på to røde kort og stor dramatik. En nærmest perfekt åbningskamp blev illustreret af holdfotoet fra startopstillingen i kampen. Hele syv spillere var fra klubbens eget talentprogram.

Få dage efter blev tribunerne på Mascot Park sprængt i luften, og det stod nu klart, at Silkeborg IF havde taget hul på en ny tid i klubbens historie.

Gode resultater på kunstgræsset
I resten af efteråret fortsatte SIF-holdet med at imponere på hjemmebane. Det føromtalte kunstgræs virkede til at passe spillerne særdeles godt. Det blev til fem sejre i efteråret på den nye hjemmebane, hvor holdet også havde hold som Brøndby og FC Nordsjælland på hælene. Specielt i kampen mod FC Nordsjælland blev det tydeliggjort, hvad der var SIF-holdets styrker og svagheder. Foran 2-0 efter en times spil sad tilskuerne på JYSK park med en fornemmelse af, at man havde set den bedste time af et SIF-hold i mange, mange år. Ti minutter efter stod der 2-4 på måltavlen, og svaghederne hos SIF-defensiven blev udstillet. Holdet var alt for sårbart, og det blev dyrt flere gange i sæsonen.

Mens holdet havde klaret sig flot på hjemmebanen i Silkeborg, så var der store problemer på udebane. Det var først i den sidste kamp i efterårssæsonen, at SIF-holdet tog den første sejr på udebane. En 2-1 sejr ude over OB gjorde, at SIF gik på vinterferie med tre sejre i streg og en god fornemmelse i maven. Ikke mindst fordi at man også havde spillet sig frem til kvartfinalen i pokalturneringen.

ABBA i Gentofte
Kvartfinalen kom i hus efter en sejr i forlænget spilletid over Lyngby. Det var dog kampen i runden inden, som endte med at gå over i historiebøgerne. SIF mødte 2. divisionsholdet HIK på udebane i oktober måned i en kamp, hvor Silkeborg-holdet var i store problemer. Kampen røg i forlænget spilletid og endnu engang kom SIF bagud. Den unge midterforsvarer Jeppe Gertsen ville det dog anderledes, og scorede med et enkelt minut igen af de 120 minutter. Der skulle straffesparkskonkurrence til, og det var her, at det gik galt for kampens dommer. I stedet for den normale procedure valgte dommeren nemlig at følge en ny straffesparksprotokol, den såkaldte “ABBA” metode. SIF vandt straffesparkskonkurrencen, men kampen blev efter en HIK-protest dømt til at skulle spilles om. Igen måtte SIF en tur til Gentofte Stadion, hvor der anden gang ikke var tvivl om resultatet. En 3-0 sejr sendte Silkeborg videre i turneringen.

Med en begivenhedsrig efterårssæson i bagagen stod det også klart, at flere af klubbens egne talenter var blevet interessante for både danske og udenlandske klubber. Specielt højresiden med Robert Skov og Jens Martin Gammelby var iøjnefaldende. I januar 2018 solgte SIF Robert Skov til FC København, mens Jens Martin Gammelby blev købt af Brøndby i sommeren 2018. Klubbens talentsatsning begyndte at give afkast.

Skov ud – Rodic ind
Salget af Robert Skov gav muligheder for manager Peter Sørensen til at hente en erstatning. Fra Randers blev montenegrineren Vladimir Rodic hentet ind. Kantspilleren fik straks succes i SIF. I forårets første kamp bidrog den nye SIF’er med både en assist og den kampafgørende scoring i 3-2 sejren over AaB, som endnu engang satte en stor fed tyk streg under, at JYSK park stort set altid var garant for underholdning. Specielt set i lyset af en ualmindelig hård vinter, som effektivt havde ødelagt en stor del af græsplænerne rundt omkring på de danske Superligastadions.

I Superligaen kneb det fortsat med sejrene på udebane, og da holdet på hjemmebane satte point til mod et decimeret Lyngby-hold, stod det efterhånden klart, at drømmen om en top 6-placering var forbi. Og til forskel fra sæsonen forinden, så var det nu SIF som skulle hente et forspring til AGF, som lå over stregen sammen med Hobro. Gruppespillet startede dog katastrofalt for SIF, som endnu engang satte en 2-0 føring over styr. Denne gang til FC Helsingør, som endte med at vinde kampen 3-2. Dér blev SIFs skæbne om nedrykningsplayoffkampe reelt beseglet.

Succes i DBU Pokalen
Oven i disse vigtige kampe befandt SIF sig pludselig i en pokalsemifinale. Endnu engang havde man været ude i en forlænget spilletid for at afgøre kvartfinalen mod Randers FC. Og endnu engang var det Jeppe Gertsen, som denne gang saksesparkede bolden i mål og sendte de medrejsende SIF-tilskuere i drømmeland. Lodtrækningen til semifinalen gik SIFs vej. De to suveræne tophold i Superligaen, Brøndby og FC Midtjylland blev parret med hinanden, mens Silkeborg trak FC Fredericia. En drømmelodtrækning.

Semifinalen blev aldrig nogen stor fodboldmæssig oplevelse. Kampens vigtighed virkede som et åg på skuldrene af de 22 spillere. Meget sigende for kampen blev det et selvmål af Fredericia, som sendte SIF i klubbens blot anden pokalfinale i historien. Euforien var total, men samtidig skulle man også spille nedrykningskampe. Man havde således fire dagen inden pokalfinalen spillet den første nedrykningskamp mod Lyngby og tabt 2-1 på udebane.

6.000 SIF-fans i Parken
Kristi Himmelfartsdag d. 10. maj 2018 gik Silkeborg IF på banen mod Brøndby IF i Telia Parken som store underdogs. En SIF-sejr gav flere steder pengene hele femten gange igen. 6000 silkeborggensere trodsede dog de dystre profetier og tog turen til København. En folkefest udspillede sig i Parken, hvor over 31.000 tilskuere havde fundet vej. Langt de fleste med gule Brøndby-trøjer og en sult efter et trofæ efter ti års tørke på Vestegnen.

Det var dog Silkeborg, som efter en god halv time kom foran. En fin bold fra Ibrahim Moro i dybden gav Davit Skhirtladze muligheden fra en spids vinkel. Georgieren var iskold og chippede bolden over landsholdskeeperen Frederik Rønnov. På tilskuerpladserne få meter fra åstedet gik en hel Silkeborg-tribune til gengæld amok. Øllene blev kastet i luften og endnu engang var der dømt total eufori.

Det blev dog kun til to minutter i drømmeland for SIF-fansene, som kort tid efter måtte se Brøndby gøre det til både 1-1 og 2-1 efter to hjørnespark. I anden halvleg bed SIF dog fra sig og kunne med lidt held have sendt kampen i forlænget spilletid. I stedet blev det Brøndby, som til sidst cementerede en fortjent sejr med en scoring til 3-1 i kampens sidste minut. Sæsonens største kamp var overstået, mens den vigtigste ventede i horisonten, fortalte flere af de dødtrætte SIFere efter kampen til pressen.

Nederlag til Lyngby
Få dage senere blev en 2-0 føring i anden halvleg igen formøblet. Lyngby scorede to gange, og sendte SIF i en direkte nedrykningskamp mod FC Helsingør. En samlet sejr ville give endnu to kampe om overlevelse, mens et nederlag ville sende SIF direkte i 1. division. Efter de første 93 minutter af kampen i Helsingør var det det sidste scenarie, som så mest sandsynligt ud. I kampens sidste minut klappede Gustaf Nilsson dog til bolden og scorede et forløsende og særdeles vigtigt mål. 1-1 i Helsingør var ikke noget dårligt resultat.

Returkampen få dage senere i Silkeborg fortjener næsten mere spalteplads end, hvad vi har plads til her. Kampen blev efter opgøret kaldt en af de mest dramatiske i Superligaens historie. I kampens sidste sekunder blokerede Tobias Salquist en bold på stregen, som ville have sendt SIF direkte i 1. division. Sådan gik det ikke, og i stedet vandt Silkeborg med 4-3 over FC Helsingør, som tog sig af den direkte nedrykningsplads.

Historisk lang sæson
I kamp nr. 44 og 45 i en historisk lang sæson ventede nr. 2 fra 1. division, Esbjerg. Hjemme på JYSK park var SIF i kontrol, og endte med at vinde 1-0 på en scoring af Gustaf Nilsson. Forinden havde Davit Skhirtladze brændt et straffespark. 1-0 var et fint udgangspunkt inden returkampen, men føringen kunne nemt have været større og mere solid inden kampen d. 27. maj i Esbjerg.

De første 73 minutter af kampen på Blue Water Arena forløb temmelig fredeligt. Begge hold havde optræk til chancer, men der havde ikke været de helt store muligheder. Pludselig fik Davit Skhirtladze plads i venstresiden og blev stukket afsted med en fin bold fra midtercirklen. Georgieren nåede måske at få flashback til afslutningen fra pokalfinalen, for igen forsøgte Skhirtladze sig med lobbet. Denne gang var han dog læst, og Jeppe Højbjerg i EfB-målet reddede.

15 minutter efter var det hele forbi for SIF. Stortalentet Anders Dreyer havde scoret hele tre gange i endnu et efterhånden for velkendt SIF-kollaps. Denne gang var der ingen vej udenom. SIF rykkede igen ud af den bedste danske række efter to sæsoner i det fine selskab.

Overlevelse i fin stil

2016/17-sæsonen blev historisk, da det var første sæson med nyt superligaformat – 14 hold i stedet for 12 og et sindrigt gruppespils-og playoff-system som afslutning på sæsonen. For SIF blev det en godkendt sæson, en samlet 9. plads, og samtidig undgik Peter Sørensens mandskab de nervepirrende play-off kampe om at undgå nedrykning.

SIF fik en skæv start. Robert Skov, der i sæsonen inden havde vokset sig ind som holdets stjerne, kom hjem fra OL med en skade, og selv om udskiftningen i sommerpausen havde været stor, så var holdet ikke helt i sync med superligaen, da turneringen gik i gang midt i juli. Således var det magre udbytte to point efter de første syv kampe.

Væk var Christian Sørensen, Nicolaj Flø, Nicolaj Ritter og Adeola Runsewe pga kontraktudløb, mens ind var kommet Mikkel Cramer fra Skive, målmand Kristian Fæste og centralforsvarer Niels Bisp Rasmussen, begge fra Vejle samt Emil Lyng fra Esbjerg. Men der manglede tyngde på den centrale midtbane og målfarlighed i front.

Moro og Helenius
Derfor gik jagten ind på yderligere forstærkning, og det lykkedes inden transfervinduets lukning at hente Ibrahim Moro fri af et mislykket ophold i Tyrkiet ligesom Nicklas Helenius, der var blevet i overskud i AaB, kom på lejeophold i Søhøjlandet. Da Robert Skov samtidig var blevet klar, begyndte der at tegne sig et mere positivt billede.
En 9-0 sejr over Åbyhøj i pokalturneringen var indledningen på en stribe af 14 superligakampe med blot to nederlag – i Parken og Brøndby. Dermed overvintrede SIF på ligaens 10. plads efter 21. runder.

I de sidste kampe i forårets afslutning på grundspillet hentede SIF tilstrækkeligt point til at gå ind gruppespillet med et pænt forspring (seks point) til Viborg og AGF på de to øverste pladser. Undervejs var SIF blevet godt og grundigt ekspederet ud af DBU Pokalen med et 5-0 nederlag til AaB i Aalborg i 4. runde.

Superliga-livet sikret i Aalborg
I gruppespillet holdt SIF både Viborg og AGF bag sig – det blev definitivt afgjort i den sidste gruppekamp i Aalborg, hvor SIF vandt 1-0 på et mål af Robert Skov. Dermed var eksistensen i Superligaen sikret, og SIF kunne dermed gå ind i den sjove del af playoff-fasen om en kamp om Europa. OB var modstander i den første playoff-runde, og selv om SIF vandt 2-1 på Mascot Park tirsdag 16. maj på to mål af Robert Skov, blev det sæsonens sidste kamp. OB havde nemlig vundet 3-1 i Odense tre dage tidligere, og dermed blev OB samlet vinder.

SIF-truppen kunne gå på sommerferie med god samvittighed, for målet om overlevelse i comeback-sæsonen var mere end indfriet med 9. pladsen. Samtidig var det et signal til en større udskiftning i spillertruppen.

Nicolaj Agger, Andreas Albers, Emil Scheel, Jens Rinke og Rubio Rubin forlod alle SIF på grund af kontraktudløb, og Nicklas Helenius skiftede sit lejeophold i SIF ud med en kontrakt i fynske OB. I stedet blev en stribe andre spillere hentet ind. Målmand Peter Friis blev hentet i Viborg, Stephan Petersen i AGF, Casper Sloth i AaB, Marc Rochester Sørensen i HB Køge, Gustaf Nilsson på leje fra Brøndby og brasilianske Alex fra et mislykket ophold i Mexico. Den brasilianske angriber var dog uheldig og rev sit korsbåndi det ene knæ over inden træningen op til den nye sæson overhovedet var begyndt. Sammen med andre skader i truppen fik det manager Peter Sørensen til at hente Gregor Sikosek på leje fra Brøndby og Mate Vatsadze i Viborg på en korttidsaftale kor tid inden transfervinduets lukning i august 2017.

Jubilæum og stadionbyggeri
Udenfor banen var sæsonens store begivenhed moderklubben Silkeborg Idrætsforenings 100 års jubilæum, der blev fejret med stor reception i Søholthuset på selve 100 års dagen, 26. april 2017. Ud over at hygge sig med samvær med gamle kammerater kunne jubilæumsgæsterne se byggeriet af JYSK park skride hastigt frem med forventet indvielse fra sæsonstart 2017/18.

I hele sæsonen spillede SIF’s superligaspillere med et særligt 100 års jubilæumslogo på brystet, og Idrætsforeningen udgav en flot jubilæumsbog skrevet af forfatterne Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen. I sommerpausen op til den nye sæson blev jubilæet desuden markeret med en gallafest på det nye JYSK park for indbudte gæster.

Turbulent sæson endte lykkeligt

2015/16-sæsonen var år 1 efter den traumatiske superligaoplevelse med nedrykning og blot 14 point i 33 kampe. Målet var klart: SIF skulle hurtigt tilbage til Superligaen, og det lykkedes at indfri målet i næstsidste runde, da SIF vandt 3-1 i Horsens foran talstærk opbakning fra de mange medrejsende fans i udebaneafsnittet. Dermed var andenpladsen og oprykningen i hus.

Men let blev det ikke, og der skulle et trænerskifte til undervejs for at komme i mål med oprykningen.

Kim Poulsen var kommet til i vinterpausen 2014/15, og efter et ”gratis” forår, hvor nedrykningen var en realitet og det således handlede om at jagte succesoplevelser, var det nu alvor for Poulsen og holdet, der skulle ud og vinde kampe fra start.

Truppen var hen over sommeren blevet forstærket med rutinerede Martin Thomsen fra Hobro og Mikkel Vendelbo, der vendte hjem fra et tysk eventyr i Holstein Kiel plus angriberne Marcus Solberg og Andreas Albers. Det gav en solid tro på, at målet kunne nås.

Træg indledning og trænerfyring
Det gik imidlertid lidt trægt i indledningen. Nederlag til oprykningsrivalerne Lyngby, Horsens og Vejle indenfor de første 10 runder tilsat uafgjorte resultater mod Vendsyssel, Fredericia og HB Køge gav SIF en lunken midterplacering. Samtidig var det blevet til et farvel i DBU Pokalens 3. runde med et 0-1 nederlag til AGF. Da det i 10. runde blev 2-2 i Roskilde efter en sen udligning af hjemmeholdet, skred bestyrelsen til handling og foretog et skifte på trænerposten.

Kim Poulsen fik løbepas, og i stedet hentede man en gammel kending af klubben, Peter Sørensen, ind. Opvokset i Sejs og en del af mesterskabsholdet fra 1994 var det en mand, der kendte klubben indefra og desuden kom med solid trænererfaring fra bl.a. fire år i AGF.

Under Peter Sørensens ledelse blev oprykningen styret i hus, og særligt foråret blev en overbevisende omgang med ni sejre i de sidste 10 runder. Sørensen havde hentet Davit Skhirtladze i AGF i vinterpausen og desuden foretaget en trimning af truppen, hvor Jeppe Illum, Marcus Solberg, Tobias Salquist og Nicolaj Køhlert blev sendt videre på lejeaftaler.

Oprykningen sikret i Horsens
I næstsidste runde blev avancementet til Superligaen definitivt sikret med 3-1 sejren i Horsens. Kjartan Finnbogasson sendte ellers chokbølger gennem SIF-lejren med sin 1-0 scoring efter blot syv minutter, men en hurtig udligning af Robert Skov og en 2-1 scoring af Emil Scheel inden pausen gav ro i maven hos SIF, og så kunne Martin Thomsen med mål på straffespark efter en time definitivt afgøre tingene.

SIF-spillerne vendte hjem til hyldest-modtagelse på Mascot Park, hvor mange hundrede fans var mødt op ved bussens hjemkomst, og i sidste runde var der dømt fest med Vejle som gæst. Næsten 4.000 feststemte SIF-fans så det nybagte superliga-hold vinde aldeles overbevisende med 5-0, og norske Ulrik Flo, der var kommet til i vinterpausen, men ikke havde fået sit gennembrud, fik scoret sit første mål i SIF-trøjen. Det viste sig også at blive det sidste, idet Flo forlod SIF i sommerpausen op til den nye sæson.

SIF’s sportslige ledelse kunne gå på sommerferie med god samvittighed.

Thorbjørn Holst sagde stop
Det hele var dog ikke idel lykke. Med syv runder igen af sæsonen valgte en af SIF’s egne, Thorbjørn Holst Rasmussen, at indstille karrieren. Alt for mange skader gennem årene havde slidt på ham, og nu kunne han ikke mere. Han nåede 191 førsteholdskampe i Silkeborg IF.

Udenfor kridtstregerne var sæsonens mest markante begivenhed starten på byggeriet af byens nye stadion, JYSK park. Torsdag den 19. november 2015 sparkede købmand Lars Larsen og borgmester Steen Vindum byggeriet i gang – og så var der ellers fadøl og stadionpølser til de mange fremmødte på byggepladsen på Søholt. Det blev markeringen af starten på en byggeproces på godt halvandet år.

Rekord i antal u-landsholdsspillere
På talentfronten kunne man glæde sig over, at Gustav Dahl – talentfuld venstre back – blev indlemmet i førsteholdstruppen fra sæsonens start, og i vinterpausen blev også Jeppe Okkels hentet op i Peter Sørensens trup fra talentafdelingen. SIF kunne samtidig notere sig et rekordhøjt antal af ungdomslandsholdsspillere i 2015 – 15 i alt på landsholdene fra U16 til U21.

Traumatisk gensyn med Superligaen

Resultatmæssigt blev sæsonen 2014/15 en af de værste i SIFs historie. 14 point i 33 kampe var lige nøjagtigt ikke rekordlavt i Superligaen, men det var serien af manglende sejre på hjemmebane. Ikke en eneste gang lykkedes det SIF at vinde hjemme på Mascot Park, og det er aldrig sket før i Superligaens historie. Sommeren havde været særdeles stilfærdig for SIF på transfermarkedet. Christian Holst var taget hjem til København, hvor han kom på kontrakt i Fremad Amager, og eneste nye ansigt på Søholt blev Vejle-angriberen Nicolaj Agger.

Sæsonen blev egentlig indledt okay. 0-0 hjemme mod FC København var bestemt ikke noget dårligt resultat, slet ikke i lyset af, at SIF var tættest på sejren. Bjarni Vidarsson fik annulleret et mål efter hjørnespark i en situation, hvor det så ud til, at det mere var FCK-keeper Stephan Andersen, der fumlede, end det var SIF-islændingen, der gjorde noget ureglementeret.

Gradvist ned ad bakke
Men fra den godkendte start på sæsonen, gik det gradvist ned ad bakke. Der gik seks kampe, før sæsonens første mål blev scoret – i 2-2 kampen mod AaB 31. august med Emil Scheel som dobbelt målscorer – og efteråret gik uden en eneste sejr. De sidste fire kampe incl. pokalkampen mod Randers blev tabt 0-1, og da regnebrættet blev gjort op havde SIF blot tjent fire point i 17 kampe.

Problemet var ikke defensiven. Jesper Sørensens system med tre centrale forsvarere fungerede fint. Ikke i en eneste kamp i løbet af efteråret blev der scoret mere end to mål imod. Problemet var heller ikke spillet ude på banen. SIF var godt med i de fleste kampe og spillede sig også generelt frem til de chancer, der skal til for at score mål. Nej, problemet var effektiviteten foran mål. Der blev ganske enkelt scoret alt, alt for få mål af SIF i efteråret. Otte Superligamål blev det til, og det rækker ingen steder, hvis man vil undgå nedrykning.

Trænerskifte i vinterpausen
De udeblevne resultater fik konsekvenser. Jesper Sørensen blev sagt op et halvt år før kontraktudløb, og i stedet blev den erfarne sønderjyske, Kim Poulsen, ansat til at overtage holdet fra forårets sæsonstart. Ledelsen i SIF meldte desuden ud, at nedrykningen var sandsynlig, og at man derfor allerede i vinterpausen ville se på de nødvendige tilpasninger i truppen. Udmeldingen gav en frygtelig ballade i omgivelserne, idet den blev tolket som en kapitulation. Meningen var egentlig blot at udvise rettidig omhu og sikre professionel fodbold – også på den lange bane i Søhøjlandet.

Pokalturneringen blev en oase i det sejrsløse efterår, først med en 7-0 sejr i Sønderborg og siden en 4-0 sejr i Rødovre. Det var dog mod lavt rangerende hold, og selv om SIF skaffede forlænget spilletid mod Randers FC i fjerde runde af turneringen endte det med endnu et 0-1 nederlag og exit i pokalen.

Vinterpausen betød et farvel til fire spillere. Jesper Mikkelsen overgik til en trænerfunktion i talentafdelingen, Jesper Bech fik ikke kontraktforlængelse og fortsatte karrieren på deltid i 1. division, Bjarni Vidarsson tog hjem til Island for at spille i sagaøens bedste liga, mens Sune Kiilerich skiftede til Fredericia. Samtidig meddelte Daniel A. Pedersen, at han ville skifte til AGF ved sæsonens afslutning, når hans kontrakt var udløbet.

Lancering af Vision2018
Ingen nye kom ind, for samtidig med nedskæringerne lancerede SIF en ambitiøs plan, Vision2018, med satsning på talenterne fra SIFs egen blomstrende rugekasse, der i årets løb havde fostret 14 ungdomslandsholdsspillere. Satsningen skulle føre til balance i fodboldøkonomien senest i 2018.

Således rustet gik den nye cheftræner Kim Poulsen og spillertruppen i gang med forberedelserne til foråret. Og pointhøsten blev da også bedre. En serie på otte point i fem kampe tidligt i foråret gav håb om en række af de succesoplevelser, den nye træner havde sat som mål for resten af sæsonen. Den første sejr kom på en svær udebane i Randers – 2-1 med Nicolaj Agger og Daniel A. Pedersen som målscorere, og helt uforglemmeligt blev det to uger senere med 4-1 sejren i Haderslev over SønderjyskE. Nicolaj Ritter kom på mål-tavlen for første gang i sin SIF-tid, Adeola Runsewe scorede sit blot andet mål i sin SIF-tid og sidste sæsons topscorer Morten Beck, der havde haft en svær sæson i Superligaen, kom på scoringstavlen for første gang.

Med 2-2 i de næste to kampe mod Nordsjælland og Hobro begyndte det at ligne noget, men så fulgte kampe mod de tre FC-klubber, FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland. Tre nederlag og en negativ målscore på 0-6 knækkede den optimistiske kurve, og resten af sæsonen blev ikke noget at skrive hjem om. 1-1 i Odense og 2-2 mod SønderjyskE var lufthuller i den stribe af nederlag, resten af sæsonen bød på.

Det sluttede karakteristisk for sæsonen med et 1-3 nederlag i Slagelse til mednedrykkerne fra FC Vestsjælland for øjnene af blot 1200 tilskuere.

Talentgennembrud og nyt stadion
Skal man se på sæsonen med positive briller kunne man glæde sig over at de unge talenter, Robert Skov og Jens Martin Gammelby, fik deres definitive gennembrud og blev stamspillere. Desuden spillede Tobias Salquist fem løfterige kampe sidst på sæsonen som erstatning for en skadet Thorbjørn Holst, og Kasper Dolberg, som SIF i vinterpausen havde solgt til Ajax Amsterdam med skifte i sommerpausen, fik sin debut. Det samme gjorde Gustav Dahl fra sydbyklubben Mariehøj IF. Et indhop og en startplads blev det til i sæsonens sidste kampe.

Udenfor banen var der flere ting at glæde sig over. Det lykkedes i løbet af sæsonen at få finansieringen til byens nye stadion, JYSK Park, på plads, og i maj gav byrådet endeligt grønt lys for 120 mio. kr. byggeriet på Søholt med bevillingen af deres halvdel af anlægssummen. Dermed stod det ved sæsonudgangen klart, at SIF spiller på et nyt stadion fra forårsstart 2017.

Glæde gav det også hos økonomidirektøren at det lykkedes at både erhverve og videresælge den præmierede bygning på Papirfabrikken, der havde huset højskolen Performers House. Efter højskolens konkurs købte Silkeborg IF Invest A/S bygningen af konkursboet, udviklede et banebrydende lejlighedsprojekt og derefter solgte bygningen videre med millionfortjeneste til to lokale entreprenører. Salget betød, at selskabet kunne opjustere forventningerne til 2015-resultatet til et overskud på mellem to og seks millioner kroner på trods af nedrykningen.

Ved sæsonens afslutning sagde SIF farvel til Daniel A. Pedersen, der skifede til AGF, Morten Beck, der valgte at skrive kontrakt med Hobro, målmand Kasper Jensen, der ikke fik forlænget sin kontrakt og assistenttræner Anders Gerber. Allerede inden sæsonafslutningen hentede SIF tre spillere til den kommende sæson, Martin Thomsen i Hobro, Andreas Albers i Vejle og Marcus Solberg i AGF.

En svær sæson endte i jubel

Når facit skrives om sæsonen 2013/14 erobrede SIF 66 point i 33 kampe og blev en ganske overbevisende vinder af NordicBetLigaen og vendte dermed tilbage til Superligaen efter blot en sæsons ophold i den næstbedste række. Men bag de overbevisende tal gemmer der sig en beretning om en sæson, der i efteråret truede med at blive en fiasko, rettede sig op hen over efterårets afslutning, vinteren og foråret og alligevel sluttede med uro, der endelig blev forløst i en gigantisk fest på Mascot Park efter 3-1 sejr over Lyngby i sæsonens sidste kamp.

Sommeren 2013 blev ganske dramatisk i Silkeborg IF. Som en konsekvens af nedrykningen blev der skåret drastisk i spillertruppen. 11 spillere forsvandt på den ene eller anden måde, bl.a. blev topscorer Marvin Pourié solgt til FC København, Kasper Risgård skiftede til det senere mesterhold AaB, Lasse Heinze fandt ny arbejdsgiver i Horsens og Martin Svensson gik til Randers FC.

Tilmed kom Jesper Sørensen til som ny mand på cheftræner-posten. Den hidtidige assistent fra AGF afløste Viggo Jensen på posten i et planlagt skifte.

Nye spillere

Til erstatning for nogle af de mange, der forsvandt, blev der hentet otte nye spillere ind, dels talenter fra egen talentsektor, dels nogle unge, sultne spillere med potentiale.  Morten Beck – potent angriber med masser af mål i støvlerne – kom til fra Skive, fra AGF kendte Jesper Sørensen midtbanespilleren Emil Scheel og back-talentet Frans Dhia Putros, der blev hentet til SIF, og der kom også helt ny målmandsbesætning i førstemålmand Kasper Jensen, der senest havde optrådt i Vejle, og reservekeeper Thomas Nørgaard, der vendte “hjem” til SIF efter ophold i Aarhus Fremad.

I OB fandt SIF hurtige og kreative Christian Sørensen og i kombination med de rutinerede spillere, der blev tilbage – Dennis Flinta, Jesper Mikkelsen, Frank Hansen, Christian Holst  bl.a. tilsat talenter, der i forvejen befandt sig i truppen – Jeppe Illum, Daniel A. Pedersen, Nicolaj Køhlert, Simon Jakobsen og Sune Kiilerich – kom de spillere til at udgøre hovedrollerne på SIFs hold i 2013/14-sæsonen.

Den blev indledt planmæssigt med en sikker 4-1 sejr over Brønshøj hjemme på Mascot Park i første spillerunde, men herefter gik der alvorligt grus i maskineriet. 0-5 nederlag i Hobro i næste runde var en alvorlig lærestreg om at tingene ikke ville komme af sig selv trods SIFs status som en af oprykningsfavoritterne, og nederlag i Horsens i den efterfølgende runde  – efter en indsats, SIFerne trods alt kunne være bekendt efter fadæsen i Hobro – efterlod SIF i rækkens midterfelt.

I de følgende fire runder hev SIF point hjem med hiv og sving. Bagud mod både Hvidovre og Lyngby lykkedes det at vinde henholdsvis 4-2 og 3-2, og det blev også til sejre over Fredericia og Marienlyst inden SIFerne i ugen med overgang fra september til oktober røg ind i otte rædselsdage. Først 1-2 nederlag hjemme til HB Køge, derefter en afklapsning på 0-3 i Vejle for derefter at nå bunden med 1-2 nederlag til Vendsyssel hjemme på Mascot Park. Efter 11 runder lå SIF og raslede nede på en syvendeplads. Drømmen om hurtig tilbagevenden til Superligaen var ved at lide en stille død.

Systemskifte

En udsat kamp mod Marienlyst på grund af Christian Holst og Ari Mohr Jónssons udtagelse til det færøske landshold blev imidlertid vendepunktet. Jesper Sørensen besluttede i samråd med sin trænerstab at foretage en taktisk ændring, der skulle stoppe styrtblødningen. Alt for mange mål imod havde været SIFs største problem i de første 11 runder, og cheftræneren sadlede om. Tre mand i forsvaret og to wingbacks, der kunne trække med tilbage, når SIF var under pres skulle stoppe blødningen.

Det virkede. En stime på syv kampe uden nederlag blev effektfuldt indledt med en 5-0 sejr over AB, og så krøb SIF opad og kunne efter fem sejre og to uafgjorte kampe overvintre på en tredjeplads lige udenfor oprykningspladserne, der blev indtaget af AC Horsens og Hobro – sidstnævnte havde haft et suverænt efterår og var langt foran konkurrenterne, da turneringen gik i vinterhi.

Vintermånederne brugte SIF blandt andet til at bygge på den fysiske fremtoning ledet af klubbens nye fysiske træner, Lars Raundahl Rasmussen, der arbejdede ud fra devisen om, at “en dag uden træning er en dag uden mening.” Det var hårdt, men effektivt, og det var en flok knivskarpe SIFere, der stillede til forårsstart. En ung fyr, Jens Martin Gammelby, dukkede op fra talentsektoren og indtog som den naturligste ting i verden en fast plads i forsvaret indtil en skade satte ham ud af spillet i næstsidste spillerunde.

Sejren i anden spillerunde på 1-0 over Hobro på udebane indikerede en retning, der gik mod oprykningsdrømmen, og selv om nederlaget ugen efter til Brønshøj var en streg i regningen, og selv om det også blev til nederlag i den følgende spillerunde i topkampen mod Horsens, så var der en tegning i holdet, der gav grobund for optimisme.

Uforglemmelig sejr

Den var velbegrundet. I de næste seks kampe tabte SIF ikke. Helt uforglemmetlig var overtidssejren over Hobro i en aftenkamp på Mascot Park fredag den 9. maj. Et sæsonrekord stort publikum på næsten 4.500 skabte en elektrisk stemning, og jublen var endeløs, da Morten Beck med et mål dybt inde i overtiden sikrede sejren på 2-1. Jens Martin Gammelby lagde en høj bold op på kanten af feltet, hvor Beck tæmmede den med ryggen mod mål, vendte rundt og hamrede den i nettet.

Man skulle således hen i sæsonens afslutning, før der kom lidt grus i maskineriet igen. I Hjørring tabte SIF et skridt med 0-1 nederlag, og efterfølgende missede SIFerne et matchbold, da en 2-0 føring hjemme på Mascot Park mod Vejle blev sat over styr, så oprykningen glippede med 2-2. Det viste sig i dagene efter, at Vendsyssel havde brugt en ulovlig spiller og blev taberdømt, hvilket reelt sendte SIF i Superligaen alligevel, men usikkerheden om en eventuel Vendsyssel-appel af afgørelsen forplantede sig til spillertruppen, der spillede en dårlig kamp i HB Køge og måtte nøjes med 1-1.

Inden sidste spillerunde mod Lyngby blev det dog afgjort, at Vendsyssel også ved appelinstansen tabte sagen – SIF var rykket op. Det skulle fejres i sidste rundes hjemmekamp mod Lyngby. Gratis adgang fik 6.731 tilskuere til at strømme til Mascot Park, og de blev belønnet med en overdådig 2. halvleg af SIF, der fik vendt 0-1 til sejr på 3-1. Så var der ellers pokaloverrækkelse ved klublegenden Morten Bruun, oprykningstrøjer fra uhlsport og fest-øl fra Carlsberg, mens tilskuerne blev lukket ind på banen og kunne deltage i festlighederne.

En turbulent sæson, der endte i succes, var afsluttet på værdig vis.

Se video fra fest-kampen mod Lyngby og den efterfølgende fejring. Klik her.

En tur ned i næstbedste række

Det blev en både turbulent og trist sæson, der på mange måder dokumenterede Murphy’s lov om, at alt hvad der kan gå galt, går galt. Og sæsonen sluttede trist med en sidsteplads i Superligaen og dermed nedrykning til næstbedste række, NordicBetligaen.

Det blev indledt med træner Troels Bechs afgang. Et tilbud fra OB var for fristende for succestræneren, der i løbet af de tre et halvt år, han stod i spidsen for Silkeborgs bedste hold, fik sammentømret en robust enhed med streg under kollektiv og holdsamarbejde. Det var en usædvanlig afbrydelse af et samarbejde mellem træner og klub, for ingen i SIF ønskede at slippe Bech, der havde et år tilbage af sin kontrakt. Men i respekt for trænerens ambitioner og det flotte stykke arbejde, Troels Bech havde lagt i Silkeborg i tre en halv sæson, gav man slip på ham mod en økonomisk kompensation fra Fyn.

I stedet for Troels Bech kom en anden træner fra samme spillergeneration, Keld Bordinggaard, ind på posten. Efter en årrække i DBU, både som assistent for Morten Olsen og træner for det danske U21-landshold søgte den tidligere SIF’er, der var med på mesterholdet fra ’94, tilbage i klubrækkerne.  Umiddelbart lignede det et godt match, Bordinggaard kendte klubben og stod for samme boldbesiddende spillestil, som Troels Bech havde implementeret.

Det startede da også med sejr over oprykkerne fra Esbjerg på udebane, men herefter fulgte en deprimerende kæde af fem nederlag på stribe, blandt andet bøllebank i Nordsjælland på 6-1. Alt for mange lette mål imod og store problemer med at score i den anden ende, hvor Marvin Pourié var ene om at vise en smule farlighed, kendetegnede SIF’erne i en deprimerende periode.

SIF havde ellers før sæsonen forstærket sig med den islandske midtbanespiller Bjarni Vidarsson og den lynhurtige kant-raket Adeola Runsewe, men de nye havde svært ved at finde ind på et hold, der virkede rådvildt i sin ageren på banen.

Kortvarig optimisme
Uafgjort mod FC Midtjylland og Horsens samt sejre over Sønderjyske og AaB gav en kortvarig optimisme, der dog viste sig ikke at kunne holde i længden. Efter fire nederlag i træk i slutningen af oktober og starten af november slap kreditten for Bordinggaard op. Efter 1-2 nederlaget til bundrivalen Brøndby 11. november skred SIF-ledelsen til en afbrydelse af samarbejdet. I 16 kampe under Bordinggaard var det kun blevet til 11 point, og det der på forhånd havde lignet en sæson, hvor SIF’erne skulle forsøge at krybe lidt højere op i tabellen, end de 43 point i de seneste tre sæsoner havde rakt til, havde nu udviklet sig til en kamp om at undgå nedrykning.

SIF hentede for tredje gang i historien Viggo Jensen ind, og den erfarne træner satte straks sit præg på tingene. Han forandrede formationen fra 4-3-3 til 4-4-2, gav Martin Svensson chancen som makker til Marvin Pourié i angrebet og flyttede Dennis Flinta fra back-positionen til nøglerollen i Viggo Jensens system som defensiv central midtbane.

Det så ud til at virke. I de sidste fire kampe i efteråret tjente SIF syv point og var kun et sidste-minuts-drømmehug fra AGF’s Jens Jønsson fra at tjene ni, hvilket ville have været nok til at overvintre over stregen på bekostning af Esbjerg og Brøndby. Nu måtte SIF gå til vinterpause placeret under stregen,men dog med en vis optimisme i bagagen.

Trist march mod degradering
Men foråret skulle blive en trist march mod degradering – og intet ville ligesom gå SIF’s vej. Flere gange i løbet af foråret var Viggo Jensens mandskab tæt på at hæve sig op over stregen, men nøglekampe mod Sønderjyske, AaB og Esbjerg blev tabt, og så hjalp det intet, at foråret også bød på jubelbrøl efter 1-0 over FC København og 3-1 over AGF. Silkeborgenserne skæbne blev endeligt beseglet på en råkold maj-aften i Horsens i tredjesidste spillerunde, hvor en flok modløse SIF’ere indkasserede et nederlag på 0-2.

Undervejs måtte målmand Lasse Heinze lade sig operere på grund af en hofteskade, og da truppens to øvrige målmænd, Josip Solic og Christian Schulz, også var skadede, måtte sportschef Peder Knudsen i huj og hast hente den kontraktløse færøske landsholdskeeper Gunnar Nielsen ind fra kulden. Den gæve færing gjorde, hvad han kunne, men savnet af regelmæssig kamppraksis kunne han ikke kompensere for og føjede sin egen grumme historie til beretningen om et generelt usikkert SIF-forsvar, da han baskede bolden i eget net i skæbneopgøret mod Horsens.

Oveni kom en kedelig personalesag, da den rutinerede venstreback Christopher Poulsen på grund af private økonomiske problemer forfalskede direktionens underskrift for at opnå et lån i banken. Pengene kom aldrig til udbetaling, og Poulsen forsøgte selv efterfølgende at “trække forfalskningen tilbage,” men skaden var sket, og SIF måtte skride til fyring af Christopher Poulsen og blev samtidig ramt af en mediestorm af orkanstyrke, der ikke ligefrem virkede befordrende for den koncentration, der ellers skulle have været rettet mod kampen om at undgå nedrykning.

14 mål af Pourié
Oveni var nøglespilleren Thorbjørn Holst skadet i hele foråret, så selv om enmands-hæren Marvin Pourié stod for 14 sæsontræffere kunne nedrykningen ikke afværges. Silkeborg sluttede på Superligaens sidsteplads med 31 point og tog Horsens med sig ned efter en gyserafslutning, hvor horsensianerne på hjemmebane tabte 0-1 til Brøndby i en direkte duel om at undgå nedrykning. Suveræn mester blev FC København med en ligeså suveræn andenplads til FC Nordsjælland. Oprykkerne fra Randers og Esbjerg markerede sig også stærkt, Randers med en tredjeplads og Esbjerg med sejr i pokalfinalen over netop Randers og et forrygende forår, hvor en vinterplacering under nedrykningsstregen blev omvekslet til en fjerdeplads.

Lige ved og næsten

For tredje sæson i træk indsamlede Silkeborg IF 43 point til tabellen, og målet om forbliven i Superligaen blev nået flot og i god tid. Til gengæld gav løfterigt spil og en overvintren på sjettepladsen liv til de europæiske drømme via en femteplads, men i de sidste runder manglede kynismen, og sæsonen endte derfor med en tilfredsstillende 8. plads, selvom det var lige ved og næsten, at det blev til mere.

Sæsonen startede perfekt med en sejr over rivalerne fra FC Midtjylland, der ellers dominerede kampen med en mand i undertal. I stedet for at løfte Silkeborgs spil, lykkedes det dog kun at hente to point i de næste syv kampe.

Vendepunktet kom i en 2-0 sejr over Lyngby i 9. spillerunde, hvor Jesper Mikkelsen fik comeback på førsteholdet. Hans rutine var en kærkommen tilgang til det skadesplagede mandskab. Af nød genopfandt han sig selv som midterforsvarer og leverede en række pragtpræstationer. Det smittede af på en anden rutineret herre, Henrik ‘Tømrer’ Pedersen, der fandt sin anden ungdom og scorede fire afgørende mål i lige så mange kampe. I resten af efteråret var det kun de senere mestre fra FC Nordsjælland, der besejrede drengene fra Søhøjlandet.

Succesen i ligaen fulgte umiddelbart i hælene på en knusende 8-2-sejr over 2.divisionsklubben FC Fyn i Pokalturneringen, hvor Silkeborgs nye tysker, Marvin Pourie, hamrede sine første fire mål i den røde trøje ind. Otte dage senere sørgede Christian Holst for yderligere avancement med sin scoring i den ekstraordinære spilletid mod Randers. Tredjerundekampen tabte Silkeborg 4-3 til 2. divisionsklubben Næsby efter at være kommet bagud 3-0 efter en halv times spil.

På grund af den flotte afslutning på efteråret, lykkedes det Silkeborg at kæmpe sig op på en sjetteplads – blot tre point fra fjerdepladsen og billetten til europæisk fodbold.

Vinterpausen var nærmest en gentagelse af vinteren forinden, da atter en Silkeborg-spiller blev solgt til en norsk topklub. Midtbanestyrmanden Martin Ørnskov tog turen til Viking Stavanger efter at have været i Silkeborg siden han var fem år gammel. Han nåede 207 kampe og 15 mål for Silkeborg i en alder af bare 26 år.

Ørnskovs sidste højdepunkt med Silkeborg kom da han gjorde Dennis Flinta følgeskab på Ligalandsholdet, som Thorbjørn Holst desværre måtte melde afbud til grundet en skade.

Forårets første kamp så længe ud til at blive tabt indtil influenzaramte Dennis Flinta dukkede op i overtiden og sikrede 2-2 mod OB. Herpå fulgte sæsonens andet hjemmebanenederlag til bundproppen HB Køge. En kendsgerning, Silkeborg-truppen rettede op på i tredjesidste spillerunde, hvor man vandt 3-1 i Køge.

Højdepunktet i foråret kom da AGF blev besejret 2-1 på MASCOT PARK. På det tidspunkt havde Silkeborg ikke tabt til et jysk hold i næsten halvandet år. To sejre og et uafgjort resultat mod både FC Midtjylland og AGF, men alligevel sluttede Silkeborg under de to lokalrivaler i tabellen.

Silkeborgs Marvin Pourie blev brugt som indskifter i efteråret, hvor det blot blev til et enkelt Superligamål. Men han fik chancen fra start i flere af forårskampene, og det gav pote. Otte mål blev det til i lige så mange kampe fra start, og ved sæsonafslutningen kunne det konstateres, at Marvin var ligaens farligste angriber, da han kun skulle bruge 139 minutter per mål. En rigtig god første sæson for den unge angriber. Kantspilleren Christian Holst scorede 10 gange og blev dermed Silkeborg-topscorer samt ligaens mest scorende midtbanespiller.

I andensidste runde spillede Silkeborg uafgjort på hjemmebane mod SønderjyskE, og dermed missede man femtepladsen, der gav adgang til Europa League – i stedet gik pladsen til AGF.

Kampen om det danske mesterskab stod mellem de forsvarende mestre fra FCK og sæsonens store overraskelse fra FC Nordsjælland. Før sidste spillerunde var der to point imellem de to hold til FC Nordsjællands fordel. Silkeborg mødte FCK og tabte 2-1 i Parken, mens FC Nordsjælland vandt 3-0 over Horsens. Dermed tabte FCK mesterskabsduellen mens Silkeborg dumpede ned på 8. pladsen.

Kvalifikationen til Europa hang som en gulerod foran næsen på Silkeborg-truppen gennem det meste af sæsonen, og derfor var det et lidt slukøret mandskab … men samtidig meget ‘sultent’ mandskab, der gik på sommerferie. Cheftræner Troels Bech takkede af efter 3,5 gode år ved roret og afløses til den nye sæson af Keld Bordinggaard.

Fantastisk præstation i vanvittig turnering.

Silkeborg IF åbnede Superliga-sæsonen 2010/11 på helt forfærdelig vis med kun tre point i de første syv kampe og en tilhørende jumboplads – men i kraft af en lang stribe overbevisende præstationer og resultater, kunne Søhøjlandets Helte til sidst juble over en flot og fuldt fortjent femteplads – den bedste placering i ti år for SIF.

Inden da skulle de rød-hvide dog grueligt meget igennem, og det forfærdelige 2010-forår så ud til at sidde i spillerne endnu, da sæsonen 2010/11 blev åbnet med en lidt for lille 4-1 lussing i Farum.

Kun tre point efter tre gange uafgjort skrabede SIFerne sammen i de første syv kampe – hvorefter et vendepunkt opstod i Parken, hvor SIF flot hentede 2-2 og nyfunden selvtillid og spilleglæde.

Det trak renter hen over de næste tre kampe, som gav ni point – efter flotte sejre over OB og SønderjyskE på Silkeborg Stadion og en 2-0 gevinst i Brøndby.

Resten af efteråret fortsatte de gode takter med enkelte udfald, og SIF overvintrede på en godkendt 8.-plads.

Det var dog ikke nok til at overbevise de såkaldte fodboldeksperter, der var flittige med dommen over SIF, som blev betragtet som den måske mest sikre nedrykker, mens mange klubber rundt omkring oprustede kraftigt for at undgå netop et sådant scenarie.

Der blev taget afsked med den mangeårige højrekant Peter Degn, og kort inde i forårsturneringen blev forsvarsklippen Jim Larsen solgt til storklubben Rosenborg for en ganske betydelig transfersum.

Også Rajko Lekic blev solgt til amerikanske New England Revolution, og så fik dommedagsprofeterne ellers travlt igen. Det var de tilbageværende SIF-spillere og cheftræner Troels Bech dog ligeglade med, og SIF imponerede stort med en stime på syv kampe i træk som ubesejrede, hvoraf de tre gav fuld gevinst.

Det burde jo være rigeligt til at sikre sig en tidlig overlevelse, men sådan udartede Superliga-sæsonen 2010/11 sig ikke. Slet ikke!

Den var nemlig – bortset fra FC Københavns totalt suveræne dominans – historisk tæt, og på trods af det fornemme SIF-forår skulle vi helt hen til tredjesidste spillerunde, før overlevelsen blev sikret med en forrygende fodboldfest af en 4-3 sejr over AaB på et gyngende Silkeborg Stadion. Blandt andet med den tidligere AaBer Kasper Risgård som SIF-spiller, efter at den stærke midtbanemand var kommet hjem til dansk fodbold fra udlandet.

Hjemmebanenederlaget mod Lyngby ugen efter blev et bump på vejen, for i sidste runde cementerede SIF femtepladsen med en fin 2-1 sejr i Horsens, og så kunne det altså konstateres, at SIF havde sikret sig den højeste placering i ti år.

Bundstriden blev i øvrigt først afgjort nærmest i overtiden af sidste spillerunde, hvor Esbjerg og Randers spillede 2-2. Dermed blev begge de jyske traditionsklubberne taberne i det gyseragtige nedrykningsdrama, mens HB Køge og AGF omvendt sikrede sig oprykning fra den næstbedste række.

En pose blandede bolcher.

Silkeborg IF imponerede hele fodbold-Danmark med et forrygende efterår, der gav både landsholdsudtagelser og medaljedrømme – men skuffede fælt i et historisk tæt forår, hvor SIFerne rutsjede ned gennem tabellen og først sikrede sig endelig overlevelse i næstsidste spillerunde.

Silkeborg IF tog hul på den nye SAS Liga-tilværelse med en duel med den anden oprykker, HB Køge. Kort før tid sørgede nyindkøbte Jesper Bech for det udlignende 1-1 mål i en kamp, hvor både han, Frank Hansen og Lasse Heinze debuterede for SIF.

Men allerede i sæsonens anden kamp eksploderede SIF i en spillemæssig rus, der skulle vare lige til påske.

Lokalrivalerne fra FC Midtjylland blev slagtet med hele 4-0 på et kogende Silkeborg Stadion, der i efteråret lagde græs til en række helt uforglemmelige oplevelser.

Blandt andet blev Brøndby to gange slået markant – først med 4-1 i september og siden med 3-0 i december, hvor Steven Lustü spillede sin afskedskamp i årets sidste spillerunde. En kamp, hvor SIF-spillerne stillede op med overskæg som en hyldest til den afgående Lustü.

Også i pokalturneringen gik det glimrende – FC Hjørring, Marstal/Rise og Viborg FF blev slået ud af turneringen af de flyvende SIFere, der med fremragende fodbold blev landets darlings.

Også hos DBU blev der lagt kraftigt mærke til Søhøjlandets Helte, der sendte et historisk antal spillere med på ligalandsholdets tur til Thailand i starten af 2010. Både Jim Larsen, Jesper Bech, Rajko Lekic og Martin Ørnskov var med på turen til turneringen King’s Cup, som Danmark vandt i fin stil efter store bidrag fra SIFs repræsentanter. Både Jesper Bech, Jim Larsen og Rajko Lekic kom således på måltavlen for Danmark.

Både Jesper Bech og topscorer Rajko Lekic fik endda spilletid på A-landsholdet – Bech i efteråret og Lekic i marts, mens også Jim Larsen blev indkaldt uden at få spilletid.

SIF indledte forårssæsonen på næsten lige så forrygende manér, som efteråret var gået. De to første kampe efter vinterpausen blev vundet, og ved påsketid var alskens ekspertkommentatorer sikre på, at SIF ville blande sig i medaljestriden til det sidste – men sådan skulle det ikke gå.

Troels Bechs tropper faldt nemlig fuldstændig sammen i løbet af et forsømt forår, der kan siges at være begyndt med et grotesk pokalnederlag i kvartfinalen mod de senere vindere af turneringen, FC Nordsjælland, der i tredje minuts overtid sørgede for forlænget spilletid, hvor SIF blev sendt ud.

Også i SAS Ligaen sejlede det for SIF, der tabte de seks efterfølgende kampe og pludselig befandt sig i den modsatte ende af tabellen i forhold til, hvordan det så ud blot en måned efter at have ligget særdeles lunt i svinget.

I næstsidste spillerunde sikrede SIF sig dog en ny billet til det fineste selskab, da de nykårede mestre fra FC København blev slået 2-0 på Silkeborg Stadion.

SAS Ligaen var uhørt tæt med et revitaliseret Randers FC-hold, der fra et håbløst udgangspunkt på fantastisk vis endte med at sikre sig overlevelse på bekostning af AGF og allerede nedrykkede HB Køge.

SIF endte på en 8.-plads, som på den ene side må siges at være rigtig flot for en oprykker – men på den anden side var der så sandelig løfter om mere i sæsonens løb, og derfor endte anstrengelserne med et lidt skuffet udtryk.

SU-SU-SUPERLIGA

For andet år i træk var der kun et enkelt punkt på Silkeborg IFs sportslige dagsorden i sæsonen 2008/09: oprykning til SAS Ligaen. Og mens projektet ikke lykkedes det foregående år, kunne SIF endelig lade champagnepropperne springe, da oprykningen blev sikret en skøn juniaften – endda uden, at SIF var i kamp.

Forinden var gået et turbulent år med massive udskiftninger i den sportslige sektor, hvor både den nyansatte sportsdirektør Peter Kjær og cheftræner Peder Knudsen i løbet af efteråret blev fortid i SIF.

Det hele så ellers lovende ud, da det nu kombinerede fodbold- og ejendomsselskab Silkeborg IF Invest A/S i sommerpausen op til den nye sæson oprustede organisationen med den tidligere SIFer, landsholdsspiller og tv-ekspert Peter Kjær som sportsdirektør. Samtidig blev der hentet en stribe kæmpe profiler til klubben – for eksempel to af de mest scorende SIF-spillere nogensinde, Rajko Lekic og Henrik “Tømrer” Pedersen, kom hjem til Søholt, mens Thomas Bælum blev hentet til SIF fra den hollandske Æresdivision.

Alligevel gik det ikke helt som håbet i efterårssæsonen, hvor en række skuffende resultater måtte sluges – blandt lavpunkterne var nederlag i Valby mod Frem og hjemmebane-uafgjorte mod Hvidovre, Thisted, Kolding og Køge. Cheftræner Peder Knudsen fik silkesnoren med tre kampe resterende af efterårssæsonen, men blev efter gensidig overenskomst siddende i stolen til de afsluttende kampe, hvor Lyngby og Næstved blev slået i sikker stil som et fornemt punktum for Knudsen.

Den sidste kamp i efteråret mod FC Amager blev senere aflyst på grund af konkurs – en skæbne, der også overgik Køge i et år, hvor finanskrisen som i resten af samfundet trak sine dybe spor ind i fodboldverdenen. Også de visionære planer om et nyt, silkeborgensisk fyrtårn i form af et nyt stadion med multiarena på Søholt fik et hak i tuden, da politikerne fik kolde fødder i et år med forestående kommunalvalg.

Samtidig med afskedigelsen af Peder Knudsen sagde sportsdirektør Peter Kjær sin stilling op, da han ikke følte, at hans ambitioner stod mål med de forhåndenværende økonomiske midler til fortsat oprustning af spillertruppen. Og dermed var der altså igen tomt på sportsdirektør-kontoret og i cheftrænerstolen hos SIF.

Men optimismen rejste sig igen ufortrødent op til det altafgørende forår, hvor SIF på forhånd ellers havde et grimt hul op til Viborg og Herfølge på de to oprykningspladser. Som ny mand i cheftrænerstolen blev Troels Bech nemlig præsenteret – og dét var noget, der passede det silkeborgensiske fodboldpublikum.

Og tilsyneladende også spillertruppen – for SIF, med Troels Bech i spidsen, leverede et forrygende forår, hvor 12 ud af 15 kampe blev vundet (de tre af dem dog uden kamp på grund af FC Amager og Køge Boldklubs konkurser).

En af de tre kampe, hvor SIF ikke fik fuld gevinst i foråret, var forårspremieren mod lokalrivalerne fra Viborg FF, der på førstepladsen overvintrede med fire point ned til SIF. De grønne naboer var heldige med at slippe fra et godt fyldt Silkeborg Stadion med 0-0, men støt og roligt kværnede SIF-maskinen sig gennem forårets kampe. Og da facit skulle gøres op, var der såmænd blevet ædt hele 19 point på Viborg, som skuffende endte på tabellens fjerdeplads.

I stedet var det Gladsaxe-klubben AB, der sloges med Herfølge og Silkeborg IF om de to oprykningspladser. SIF havde slået såvel AB som Herfølge på både hjemme- og udebane, men begge hang rigtig godt på i toppen, hvor SIF dog kunne sikre sig oprykning til sæsonens sidste hjemmekamp, hvor konkurstruede Frem kom på besøg.

Først kort inden søndagskampen vidste man, at Frem ville møde op på Silkeborg Stadion, hvor der var dækket op til fest. Men en lykkehjulsflugter fra en Frem-spiller betød 2-2 i slutfasen – og så fusede festen ud, mens neglene måtte endnu en tur i de silkeborgensiske hækkesakse frem til den efterfølgende weekends afsluttende kamp i Thisted, hvor SIF med blot et enkelt point ville sikre sig en Superliga-billet.

Nervøsiteten holdt sig dog kun intakt til den følgende onsdag, hvor AB tog imod Herfølge i en udsat kamp, som blev vist på storskærm i Søholthuset. Her brød jubelen løs, efterhånden som Herfølge satte AB mere og mere eftertrykkeligt på plads, for med sejren sikredes SIF den forjættede oprykning uden at være i kamp. Og det kan nok være, at der blev drukket en Faxe Kondi eller to dén aften i Søholthuset, mens SU-SU-Superliga-råbene gjaldede over Silkeborg…

Blandt sæsonens store profiler var – som håbet og vel nok også forventet – angrebsduoen Rajko Lekic og Henrik “Tømrer” Pedersen, der med henholdsvis 20 og 13 mål bidrog godt til den flotte oprykning; og Lekic blev endda delt topscorer i Viasat Divisionen. Den talentfulde kantspiller Martin Svensson blev af både publikum på Silkeborg Stadion og SIFs ungdomsafdeling kåret til sæsonens spiller, mens den tilsvarende ære overgik Thorbjørn Holst Rasmussen – kåret af Midtjyllands Avis.

Efter to års fravær var Silkeborg IF igen en del af dansk fodbolds fineste selskab, og den traditionsrige fodboldby fra Søhøjlandet boblede igen af optimisme inden gensynet med den SAS Liga, som var i en rivende udvikling og gennemsyret af endnu en rekordsættende tv-aftale. Toget buldrede af sted – og SIF havde indløst billet til første klasse.