23. januar 2019

Rochester inden SønderjyskE: Vi ser gode ud

Rochester inden SønderjyskE: Vi ser gode ud

Marc Rochester glæder sig over en god opstart for SIF-holdet, som torsdag eftermiddag får hård modstand, når Superliga-holdet SønderjyskE kommer på besøg.

Torsdag spiller Silkeborg IF årets anden træningskamp, når SønderjyskE gæster JYSK park.

Kampen spilles kl. 13.00, og bliver afviklet over tre halvlege á 45 minutter.

For Marc Rochester Sørensen og SIF-mandskabet bliver det en god mulighed for at teste niveauet mod en modstander, som om blot 16 dage skal i aktion i Superligaen.

– Vi skal have bygget lidt mere på i forhold til den forrige kamp mht. relationerne og få det til at sidde lidt mere både spillemæssigt og defensivt, fortæller Marc Rochester, som er særdeles positiv stemt, når snakken falder på opstarten.

– Jeg synes, at vi ser gode ud både fysisk og spillemæssigt. Vi træner både hårdt og godt, og i den seneste kamp synes jeg også, at vi viste, at vi er langt henne, selvom det er tidligt, lyder det fra Marc Rochester.

Der er gratis adgang til kampen, og hvis du er en af de 100 første i SIF-shoppen, så kan du også score dig en gratis billet til årets første kamp i NordicBet Ligaen. SIF-shoppen er åben fra kl. 12.30.

Kampen kan også streames via Youtube, Facebook eller i SIF-app’en.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen