Selvom SIF kom først på måltavlen mod OB, var det fynboerne, der tog alle tre point med fra opgøret.

Det blev en svær eftermiddag i Odense, da SIF måtte rejse fra Fyn med et nederlag på 1- til OB.
SIF spillede en god første halvleg og var først til at finde vej til netmaskerne. Efter et hjørnespark havde Jens Martin Gammelby sidste SIF-fod på bolden, der gjorde det til 1-0 efter 16 minutter.
Desværre holdt føringen kun til det 37. minut, da Christian Gammelgaard udlignede med et spark fra kanten af feltet.
I anden halvleg kom fynboerne flyvende fra start, og der skulle kun gå ti minutter, før OB-anfører Fiete Arp bragte værterne foran og startede målfesten.
Et kraftfuldt hovedstød fra Christian Gammelgaard sendte OB på 3-1, og blot tre minutter senere kunne et OB-frispark sende Topi Keskinen i stilling til endnu en assist. Julian Pauli omsatte Keskinens indlæg til mål og et skuffende slutresultat på 4-1 til OB.
Heldigvis går der ikke længe, før SIF får mulighed for at rejse sig. På fredag kommer Lyngby Boldklub på besøg til en uhyre vigtig 3F Superliga-kamp.







