2. november 2026

U17 kæmpede sig til point mod FCK

U17 og U15 spillede begge tætte opgør mod FCK i weekenden, men det blev kun til point for U17-holdet.

SIF U17 – FCK: 0-0 (0-0)

Det blev lidt af en forsvarskamp for os, hvor FCK havde bolden meget, men sjældent blev farlige.

Anton Hangaard reddede en enkelt stor chance efter en opspilsfejl, men ellers forsvarede vi os godt. Vi havde et par muligheder og optræk til chancer efter omstillinger og gode angreb, men vi manglede lidt snilde og skarphed omkring deres felt.

I 2. halvleg faldt vi lidt på energi, men vi stod godt og kompakt og gav igen ikke ret mange chancer væk. Vi var dog sjældent gæster i deres felt, men havde et par forsøg mod slutningen. Det var et hårdt tilkæmpet point, og drengene skal have stor ros for deres fight.

Skrevet af U17-cheftræner Peter Ager Kristensen

SIF U15 vs. FCK – 0-1

Lørdag middag gæstede FCK JYSK park i en rigtig god U15 kamp. Begge hold bød ind med god fodbold, og der var gode chancer til begge hold. Vi sad mest på første halvleg, og havde et god mod på bolden, hvilket betød at vi satte mange gode angreb sammen. Desværre formåede vi ikke at få scoret, selvom vi havde chancerne til det.

Anden halvleg blev med mere FCK på bolden, og dem der skabte de største chancer. Vi formåede ikke at fastholde bolden, som vi havde gjort i første halvleg, men alligevel havde vi nogle gode muligheder for en føring.

FCK missede også deres muligheder, og det lignede at kampen skulle ende 0-0, men med få minutter tilbage af kampen kom FCK på 0-1. Efter en uheldig afretning kunne en FCK spiller sparke den i tomt mål. Vi smed alt frem og kom også frem til en stor mulighed for at udligne, men missede den, og måtte gå skuffede fra banen med 0-1.

Jeg er rigtig glad for den måde, som vi spillede første halvleg på. Vi havde langt mere mod på bolden end sidste uge mod FCM, og drengene bød sig godt til i den del. Desværre indkasserede vi igen en sen scoring, men vi har en masse læring fra denne kamp, som vi skal tage med videre, når vi allerede tirsdag spiller en ny turneringskamp hjemme mod Randers.

Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

Viborg – U13 2-1 (1-0)
William Randlev

Det er blevet lidt stolpe ud for U13 efter en flot start, og det er som bekendt sundt i udviklingen.

Vi spiller en blandet første halveg, gir et mål væk i første minut, men mest toneangivende gennem et højt pres og en del direkte spil på især siderne. Det skaber også de muligheder der sku til for at indsatsen var belønnet med en føring op mod pausen. Men spiller ikke mulighederne helt store nok og møder samtidig et aggressivt hold, der fik lov at gå langt.

I anden halveg bliver vi endnu mere tydelige og dominerende via et flot pres og erobringsspil. Pga stolper og gode redninger blir det ikke til mere end det ene mål, og endnu en sen indkassering, desværre, fordi de med en god indsats igen giver sig selv grundlaget for en go præstation og dermed belønning på tavlen.

Fokus på at det der trænes går godt og indsatsen er go. Nu skal vi til et 9v9 stævne i Holstebro næste uge forsøge at sætte flere gode dele af spillet sammen.

Skrevet af Peter Nielsen, U13-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Fredag d. 06.11. kl. 19.00
Scroll til toppen