25. maj 2019

Michael H.: Vi skal gøre arbejdet færdigt

Michael H.: Vi skal gøre arbejdet færdigt

SIF’s cheftræner Michael Hansen erkender, at marginalerne har været med hans hold på det seneste. “Men når det sker gentagne gange, så er det ikke kun held. Det er også dygtighed.”

Cheftræner Michael Hansen forholder sig i kampfolderen GO’ KAMP til den situation, SIF har placeret sig selv i, hvor SIF selv er herre over egen oprykningsskæbne inden dagens kamp mod Nykøbing FC.

– Vi har bragt os selv i en fordelagtig position inden sidste NordicBet liga-kamp. Vinder vi dagens opgør mod Nykøbing FC, bliver vi nummer 1 i ligaen og rykker direkte op i Superligaen. Havde nogen villet sælge os det scenarie inden sæsonen, havde vi købt det på stedet, siger Michael Hansen.

– Vi har selv bragt os i den gunstige situation ved at vinde de fleste fodboldkampe på det seneste. Det har været tæt, og vi har haft modgang undervejs, men som hold har vi stået sammen, og så har vi haft de individuelle kvaliteter, der altid gør en forskel – som for eksempel i søndags, da vi vandt 4-3 over Fremad Amager på et drøn af et langskud fra Stephan Petersen i det 87. minut.

– Nogle vil sige det er held. Tjah. Det er da et element. Men når man som os er i stand til at vende kampe og sejre eller sikre point i de sidste minutter gentagne gange, så er det ikke kun held. Det er også dygtighed.

– I dag skal vi gøre arbejdet færdigt. Det skal vi gøre med respekt for Nykøbing FC, der har været et godt hold hele sæsonen igennem, kombineret med den arbejdssomme tilgang til tingene, der sikrer os et fundament at arbejde ud fra. Og ikke mindst med støtte fra et talstærkt publikum, så skal det nok lykkes. Vi tror på det, siger SIF-træneren.

Du kan lige nå at være med. Der er stadig få billetter tilbage til kampen. Køb her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen