13. maj 2019

Almost AC/DC glæder sig vildt

Almost AC/DC glæder sig vildt

Silkeborg-bandet Almost AC/DC indleder en lang festival-sommer i morgen, når bandet giver koncert i Fanzonen op til #SlagetomSuperligaen

Der bliver knald på allerede fra kl. 17.00 tirsdag, når SIF møder Viborg i #SlagetomSuperligaen på JYSK park. Almost AC/DC giver koncert fra scenen i Fanzonen, og kender man de fem silkeborgensere ret, så kommer der masser af gang i den, når de som en hyldest til de verdenskendte australiere i det rigtige AC/DC fyrer den af med bas, guitar og vokal med  ”Back in Black”, ”Hells Bells”, ”Highway to Hell”, ”Rock or bust”, ”Thunderstruck” og alle de andre kendte klassikere fra det legendariske band dannet i 1973.

– Det bliver superfedt og vi glæder os vildt. For mig er det en personlig drøm, der går i opfyldelse. Jeg løb rundt i min barndom i Sydbyen i SIF-trøje. Når vi spillede fodbold i skolegården på Vestre, var jeg den rigtige Thomas Poulsen og havde nummer 12 og Poulsen på ryggen, fortæller guitarist i Almost AC/DC, Thomas Povlsen.

– Det er nærmest en glædesrus at få lov at spille op til kampen, og det giver os helt sikkert et boost op til sommerens festival-turné, fortsætter han.

Når man spørger silkeborgenseren om, hvad det er der fascinerer ham ved musikken, de spiller, så er svaret egentlig enkelt:

– Den musik, AC/DC har skabt, kan noget helt specielt. Man kan slet ikke lade være med at synge med, og vi hører tit fra arrangørerne, at når vi spiller, så eksploderer øl-salget. Det er enkel musik, man bliver glad af, siger han.

Almost AC/DC har eksisteret i otte år og har udviklet sig til at være et populært festival. Denne sommer er stadion-koncerten ved JYSK park det første af 17 jobs sommeren over. Almost AC/DC spiller på Hede Rytmer om 14 dage, og er også med på Smukfest i Skanderborg for 5. gang i år. På tour-kortet finder man også festivallerne i Nibe, Vig, Jelling, Give, Sølund m.fl. Der er også planlagt to koncerter i Spanien og én i Tyrkiet.

– Vi står overfor vores største sæson i de otte år, vi har eksisteret, og det bliver fedt at sparke den igang til kampen på JYSK park i morgen, siger Thomas Povlsen.

Almost AC/DC er en del af underholdningen i Fanzonen før kampen. Den åbner kl. 17.00. Se mere om aktiviteterne her. 

Du kan stadig nå at sikre dig en billet til kampen. Men skynd dig. Vi nærmer os udsolgt. Køb online her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen