25. april 2019

Helsingør på besøg med mange ubekendte

Helsingør på besøg med mange ubekendte

Ny træner i Helsingør er en af de ubekendte faktorer i søndagens kamp på JYSK park, hvor top møder bund i NordicBet Ligaen.

Søndag spiller SIF hjemme på JYSK park mod FC Helsingør. Holdet fra det nordlige Sjælland har været hyppig gæst i de seneste to sæsoner. Seks gange mødtes SIF og FC Helsingør i sidste sæson, og på søndag er det 3. gang i denne sæson, at de to klubber står overfor hinanden.

Trods de mange møder, er det et Helsingør-hold med mange ubekendte, der gæster JYSK park. Helsingør har haft det svært siden nedrykningen, og søndagens hjemmebane-nederlag til Thisted førte til fyring af træner Peter Feher. Ny mand i spidsen for nordsjællænderne er klubbens head scout i USA, Omid Namazi, og hvad han kan nå at tilføre af nye idéer er selvsagt svært at forudsige.

Udgangspunktet for FC Helsingør er en placering på næst-sidste pladsen med 27 point, et point mere end Thisted på sidstepladsen og tre point op til Hvidovre over nedrykningsstregen. I den modsatte ende af tabellen er status efter Næstveds 0-0 kamp mod Fremad Amager onsdag aften, at Viborg fører med 47 point, det samme som SIF, men med en bedre målscorer, mens Næstved på tredjepladsen har 45 point.

Kom på JYSK park søndag og se om SIF bygger på i topstriden med tre point.

Se stillingen i NordicBet Ligaen her.

Sådan er det gået mellem SIF og FC Helsingør i de seneste to sæsoner:

Søndag 16. september ’18: SIF – FC Helsingør 3-0 (2-0) Mål: 1-0 Ronnie Schwartz (4.), 2-0 Ronnie Schwartz (40.), 3-0 Magnus Mattsson (65.)
Søndag 4. november ’18 FC Helsingør – SIF 1-1 (0-1) Mål: 0-1 Svenn Crone (45.), 1-1 Matheus Leiria (78.)
Mandag 21. maj ’18 SIF – FC Helsingør 4-3 (2-1) Mål: 0-1 Matheus Leiria (4.), 1-1 Jeppe Okkels (19.), 2-1 Davit Skhirtladze (25.), 3-1 Gustaf Nilsson (48.), 3-2 Douglas (63.), 4-2 Magnus Mattsson (85.), 4-3 Nich. Mortensen (87.)
Torsdag 17. maj ’18 FC Helsingør – SIF 1-1 (1-0) Mål: 1-0 Douglas (14.), 1-1 Gustaf Nilsson (90.)
Søndag 22. april ’18 FC Helsingør – SIF 0-0
Lørdag 31. marts ’18 SIF – FC Helsingør 2-3 (2-1) Mål: 1-0 Marc Rochester Sørensen (20.), 2-0 Marc Rochester (39.), 2-1 Matheus Leiria (40.), 2-2 Felipe Tontini (54.), 2-3 Adnan Mohammad (85.)
Lørdag 28. oktober ’17 FC Helsingør – SIF 2-0 (2-0) Mål: 1-0 Adnan Mohammad (8.), 2-0 Nicolas Mortensen (15.)
Fredag 11. august ’17 SIF – FC Helsingør 4-1 (3-0) Mål: 1-0 Davit Skhirtladze (2.), 2-0 Davit Skhirtladze (15.), 3-0 Robert Skov (45.), 4-0 Stephan Petersen (67.), 4-1 Nicolas Mortensen (83.)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen