28. oktober 2023

21 mand udtaget til OB-kampen

SIF har både Lubambo Musonda og Robin Østrøm tilbage i truppen, men til gengæld må Kent Nielsen undvære Pelle Mattsson mod OB.

3F Superliga 13. runde – søndag den 29. oktober 2023 klokken 16.00 på JYSK park
Silkeborg IF – Odense Boldklub

Søndag eftermiddag gælder det hjemmekampen mod OB, og Silkeborg IF håber på rigtig god opbakning fra lægterne, når Danmarks stærkeste hjemmehold går på banen i Søhøjlandet.

Kom og støt os ved at købe din billet her: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg

Fanzonen åbner som vanligt to timer før kampstart, og søndag er der ekstra aktiviteter for børn og barnlige sjæle med græskarjagt og fanmarch med Theis.

Efter kampen holder Café Carlsberg åbent en time, hvor sejren forhåbentlig kan fejres med den sidste øl eller sodavand.

Cheftræner Kent Nielsen forventer et spændende opgør mod fynboerne, hvilket du kan høre mere om i dette optaktsinterview, hvor cheftræneren også sætter ord på sæsonen hidtil.

Efter lørdagens formiddagstræning har Kent Nielsen udtaget følgende trup, hvor både Lubambo Musonda og Robin Østrøm er tilbage, mens Pelle Mattsson må stå over.

Truppen mod OB:

Nicolai Larsen
Jacob Pryts
Alexander Busch
Joel Felix
Tobias Salquist
Oliver Sonne
Andreas Poulsen
Lubambo Musonda
Robin Østrøm
Callum McCowatt
Mark Brink
Stefán Teitur Thórdarson
Andreas Pyndt
Anders Klynge
Kasper Kusk
Fredrik Carlsen
Anders Dahl
Alexander Lind
Tonni Adamsen
Søren Tengstedt
Oskar Boesen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen