4. oktober 2022

VIP-pladser uden lounge-adgang mod FCSB

Der er udsolgt på samtlige fanafsnit, og SIF sælger derfor nu igen VIP-pladser uden adgang til loungen til kampen mod FCSB torsdag aften.

En sidste mulighed for at opnå adgang til torsdagens Conference League-opgør mod den rumænske storklub FCSB er nu opstået, idet SIF har inddraget sæderne i to VIP-sektioner, som udbydes i alment salg. Dermed er der knap 200 ekstra billetter til salg. Der gøres opmærksom på, at man IKKE får adgang til Norlys Loungen med disse billetter.

Det drejer sig om de to yderste VIP-sektioner V1 og V5, som hver rummer 96 sæder.

Disse sælges først til mølle på https://billet.silkeborgif.com/ for 200,- kroner.

Der vil være adgang til V1 gennem Indgang 7 (Familie Tribunen) og adgang til V5 gennem Indgang 1 (Målet/Den Røde Tribune). Tilsvarende får man adgang til toiletter og køb i boderne ved de samme indgange. Man kommer op til V1 og V5 på Jyske Bank-tribunens øvre sektion ved at bruge trapperne, der findes i hver sin ende af nedre Jyske Bank-tribunen.

Kom i god tid, mød op i fanzonen, kom i rødt og vær klar til at give den gas på alle tribunerne. Man opfordres også til at komme på cykel eller gåben, da der vil være begrænsede parkeringsmuligheder foran JYSK park. Der kan også forventes tryk på bodsalget, så få tanket op i god tid.

Alle eksisterende billetholdere opfordres i øvrigt til at give/sælge billetten videre, hvis man selv er forhindret. Se her, hvordan du frigiver din billet. Vi skal have alle pladser besat!

Vel mødt til Silkeborg IF-FCSB på Europas smukkeste fodboldstadion!

Att. Romanians – buy tickets for the away section here: https://www.fcsb.ro/ro/stiri/stire-bilete-online-pentru-silkeborg-fcsb/

 

 

 

 

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen