15. oktober 2018

Ungt reservehold spiller i Horsens

Ungt reservehold spiller i Horsens

SIF’s hold i Reserveligaen spiller mod AC Horsens i dag. Overvægt af U19-spillere på dagens hold.

SIF’s hold i Reserveligaen skal ud i sin tredjesidste kamp i efteråret, når der fløjtes op på CASA Arena i Horsens i dag kl. 13.00. Situationen i førsteholdstruppen med kamp i går mod HB Køge og en del mindre skader samtidig med at U19 Liga-holdet har haft turneringsfri i weekenden betyder, at der denne gang er overvægt af U19-spillere på holdet. Fra førsteholdstruppen er Svenn Crone med. Han var karantæneramt i NordicBet Ligaen i går. Også Shkodran Maholli og Valance Nambishi, der blev skiftet ind i de sidste minutter i Herfølge, er udtaget til kampen. Ellers består truppen af talentfulde U19-spillere samt Fatawu Safiu, der prøvetræner i SIF i øjeblikket.

SIF går ind til kampen med stor sejrs-tørst. Efter fem kampe har SIF kun vundet én – den første mod Viborg. Da Horsens og SIF mødtes på JYSK park 13. august vandt horsensianerne 2-0.

Truppen til kampen i Horsens ser således ud:
Oscar Hedvall
Svenn Crone
Frederik Alves
Asger Vandsø
Luc Park
Valance Nambishi
Nikolaj Sauer
Sebastian Jørgensen
Fatawu Safiu
Rasmus Carstensen
Shkodran Maholli
Pelle Mattsson
Anders Iversen
Magnus Schelle

Der er kampstart på Casa Arena i Horsens kl. 13.00.

Læs mere om SIF i Reserveligaen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen

Menu