23. maj 2019

U19 klar til pokalfinalen

U19 klar til pokalfinalen

Med en sejr på 3-2 i Horsens onsdag aften spillede SIF’s U19 hold sig i DBU Jyllands pokalfinale. Dermed er både U17- og U19-holdet klar til finaler.

SIF’s U19-drenge vandt onsdag aften en flot sejr i Horsens. Det blev 3-2 i semifinalen i DBU Jyllands pokalturnering, og dermed er træner Thomas Lofts mandskab klar til finalen, hvor modstanderen er Viborg FF. Dermed er både SIF’s U17 og U19 mandskab i pokalfinalen.

– Jeg glæder mig over, at vi igen kan ramme et højt topniveau, som det skete senest i reservekampene og liga-opgøret mod FC Nordsjælland, men vi skal blive bedre til at finde rytmen i kampene, så vi ikke løber tør for kræfter. Flot præstation og indsats af drengene igen, siger Thomas Loft om onsdagens opgør.

SIF indledte kampen rigtig godt og var gode og afstemte i presset, drengene formåede at erobre bolden hurtigt og var gode til at vurdere om de skulle være målsøgende eller have længere angreb. Oliver Schmidt scorede et virkeligt flot mål til 1-0 på et skud udenfor feltet.

Joakim Grosen headede SIF foran 2-0 efter et flot udført hjørnespark, og til sidst i halvlegen var Peter Nemec på pletten efter oplæg af Oliver Schmidt på et mønster angreb.

Efter at AC Horsens havde reduceret til 1-3 lige før pausen blev 2. halvleg mere lige, og et fint Horsens-hold, fik presset SIF. Hjemmeholdet kom på 2-3 på et mål, hvor bolden var langt fra at være inde over stregen.

– Vi havde store chancer for at udbygge vores føring, men manglede skarpheden. Så der bliver lidt spænding til sidst i kampen, men drengene kører den hjem i fin kontrol, siger Thomas Loft.

Næste opgave for U19-holdet er på lørdag, hvor Lyngby tager imod på banerne ved Lyngby Stadion. Der er kampstart kl. 13.00.

Kampen i tal:
U19, DBU Jylland pokal, semifinale, onsdag 22. maj kl. 18.30 på Casa Arena Horsens:
AC Horsens – Silkeborg IF 2-3 (1-3)
Mål: 0-1  Oliver Schmidt (7.), 0-2 Joakim Grosen (10.), 0-3 Peter Nemec (38.), 1-3 Jacob Kristensen (45.), 2-3 Jacob Kristensen (66.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen