29. januar 2018

U17: Fin præstation og sejr

U17: Fin præstation og sejr

SIF’s U17-drenge vandt 3-2 over Viborg FF i testkamp.

SIF’s U17 drenge, der stillede med et “rent” årgang 2001-hold, vandt forleden 3-2 over Viborg FF i en træningskamp på JYSK park. SIF’s mål blev scoret af Pelle Mattsson, Ali Farej og Peter Nemec.

– Overordnet set var det god præstation målt på indsats og udtryk. Vi lykkedes mange gange med at presse højt, og vi kunne hurtigt komme i afslutningsspil derfra. Bortset fra de to svipsere ved deres mål, forsvarede vi os også ganske udemærket, siger SIF-træner Jesper Mikkelsen og fortsætter:

– Med bolden havde vi det lidt sværere. Vi havde ok ro i vores første fase af opbygningen, men vi havde lidt sværere ved at finde løsninger, når vi skulle til afslutning. Dér lykkedes vores forreste ikke nok med deres direkte dueller.

SIF kom bagud efter 13 minutter, hvor Viborg udnyttede en løs bold, der ikke blev clearet. 10 minutter senere udlignede Pelle Mattsson på en returbold efter hjørnespark, og i det 27. minut opsnappede Ali Farej en tværbold og sparkede flot bolden i mål fra kanten af feltet. Kort før pausen gjorde Peter Nemec det til 3-1, da han kom først på en returbold efter at Joakim Grosen havde afsluttet på overliggeren.

SIF spiller igen allerede tirsdag med et U16-hold, der møder FC København.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen