25. marts 2018

U15 slog sig på stærke Randers-angribere

U15 slog sig på stærke Randers-angribere

Silkeborg IFs U15-drenge led endnu et snævert nederlag, da holdet på udebane tabte til Randers.

Tredje gang blev ikke lykkens gang for Silkeborg IFs U15-hold. Efter to et-måls nederlag i sæsonens to første kampe, var det et sultent SIF-mandskab, som var på besøg i Randers søndag formiddag.

SIF-holdet kom dog på hårdt arbejde i første halvleg, hvor Randers Freja kom foran 3-0.

– Randers er bedst i første halvleg og fører 3-0 ved pausen. Det er unødvendigt, at vi er bagud 3-0. Vi havde svært ved at styre deres fysisk stærke angribere og træffe det rette valg i forhold til, om vi skal søge erobring eller forsvare os. Vi forsøgte dog efter bedste evne at komme til at spille lidt, men manglede lige lidt for at sætte os på kampen, lød vurderingen fra cheftræner, Casper Røjkjær efter kampen.

SIF-træneren kunne dog glæde sig over en langt bedre anden halvleg, hvor SIF-holdet bragte spændingen tilbage i kampen.

– I anden halvleg var vi klart bedst og pressede Randers helt i bund. Vi kom også på 3-2 og havde chancer til at udligne. Vi var dygtige til at flytte bolden med få berøringer og via spilvendinger kom vi i overtal på siden, og kom til mange gode gennembrud. Vi satsede lidt til sidst og Randers lavede to lidt irriterende mål, som får resultatet til at se lidt værre ud, end det egentlig var, fortæller Røjkjær, som trods de tre indledende nederlag i puljen stadig er optimistisk.

– Det er træls, at vi taber, men jeg er fortrøstningsfuld og overbevist om, at der nok skal komme nogle gode spillere ud af denne årgang.

U15-holdet holder turneringsfri i påsken og spiller næste gang i U15-ligaen d. 7/4 på udebane mod Hjørring IF.

Kampen i tal:
U15 Liga 1, 3. runde, søndag 25. marts kl. 11.00 på Randers Frejas anlæg:
Randers Freja – Silkeborg 5-2 (3-0)
Målscorere for SIF: Filip Stojilkovic og Jeppe Grøn

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 19.02. kl. 16.00
Scroll til toppen

Menu