14. juni 2021

U15: Sejr i Vejle, der kunne have været større

SIF’s U15-hold vandt 2-1 i Vejle lørdag eftermiddag, men kampen blev unødvendigt tæt. 

Vinden spillede med lørdag eftermiddag, da SIF’s U15-hold sikrede sig en sejr på 2-1 i Vejle.

– Der var stor forskel på præstationen i de to halvlege, hvor en kraftig vind på langs af banen var medvirkende faktor. Jeg så i perioder noget af der bedste fodbold på bolden, vi har præsteret, men vi manglede også noget koncentration i de afgørende situationer, hvor vi ikke var omhyggelige nok – og derfor blev sejren ikke større, siger U15-træner Peter Ager Kristensen om kampen.

SIF kom bagud efter to minutter, men ellers styrede gæsterne 1. halvleg og skabte mange store chancer. Vejle stod lavt, og SIF’erne løste det flot med bolden, hvor de varierede godt mellem at spille på siden og spille i mellemrum.

– Samtidig var vi stærke på omstillinger, og det var også sådan vi udlignede, da Marcus Ryberg med en skarp bold fandt Lasse Abildgaard, som afdriblede sin modstander og spillede Bertram Binggeli fri i dybden, forklarer Peter Ager Kristensen.

2-1 målet blev scoret af Lasse Abildgaard, som blev spillet fri af Christian Spørring.

I 2. halvleg vendte kampbilledet. SIF havde kraftig modvind, og Vejle pressede højt. Det gav SIF’erne udfordringer i opbygningsspillet, og Vejle var mest på bolden. Alligevel skabte SIF de største chancer og forsvarede godt. Vejle kom ikke til de helt store muligheder.

– Men det var unødvendigt, at kampen blev tæt, for vi skulle have ført større ved pausen, siger Peter Ager Kristensen.

Næste lørdag spiller SIF sidste liga-kamp, når vi FC København kommer på besøg på Søholt med kampstart kl. 13.00. U15-drengene har dog endnu en kamp inden de går på sommerferie. Torsdag 24. juni spiller holdet finale i DBU Jyllands pokalturnering mod Hobro på JYSK park.

Kampen i tal:
U15 Liga, 25. runde, lørdag 12. juni kl. 12.30 i VB Parken:
Vejle B. – Silkeborg IF 1-2 (1-2)
Mål: 1-0 Jetmir Beluli (2.), 1-1 Bertram Binggeli (18.), 1-2 Lasse Abildgaard (27.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen