6. juli 2019

Tredje testkamp – tredje sejr

Tredje testkamp – tredje sejr

SIF spillede lørdag eftermiddag sin tredje og sidste testkamp, og det blev også til den tredje sejr inden for otte dage, da Trelleborgs FF tog imod på Vångavallen i Trelleborg. 2-1 lød slutcifrene på efter 1-1 ved pausen.

Det var midtstopperen, Frederik Alves, der blev matchvinder, da han i 2. halvleg scorede til 1-2. Det er Alves´ første mål, og selv om mål i testkampe ikke tæller i den officielle statistik, er det jo også værd at tage med.

Nervøs start
SIF startede kampen lidt nervøst mod Trelleborgs FF, der spiller i den næstbedste svenske række, Superettan, hvor de p.t. ligger nr. 11 ud af 16 hold. Det var svært for gæsterne at få etableret og organiseret noget ordentligt angrebsspil, men Ronnie Schwartz kom dog frem til et godt hovedstødsforsøg på et indlæg fra Svenn Crone – et misset hovedstød, som Plaffeministeren ærgrede sig grusomt over.

Efter godt et kvarters spil var det hjemmeholdets tur til at forsøge sig med et hovedstød, men bolden gik forbi Hedvalls mål.

Scoring af hjemmeholdet – og udligning
Efter 20 minutter opstod så situationen, der gav føring til Trelleborgs FF. Et godt gennembrud i højresiden førte til et indlæg, som gav frit skud. Oscar Hedvall var chanceløs, og dermed stod det 1-0. Føringen holdt dog ikke længe, for allerede knapt 10 minutter senere kom udligningen. Mads Emil Madsen var med helt fremme foran mål, og efter lidt småspil i feltet, havnede bolden hos den unge midtbanespiller, der ikke behøvede lang betænkningstid for at sætte bolden ind til 1-1.

Gæsterne var kommet mere med i kampen, og offensive Crone tog i det 38. minut sagen i egen hånd, så i stedet for et af sine mange kvalificerede indlæg tog han chancen og skød på mål. Den svenske keeper kunne kun halvklare Crones skud, men desværre var der ikke nogen SIFere klar til at følge op. Og kort efter var det ved at gå galt, da Hagelskjær misser et træk og mister bolden. Det giver en friløber til den svenske forward, der kom alene med Hedvall, der dog går godt ud og redder sit hold fra at komme bagud.

Halvlegen sluttes godt af med et forsøg fra Jeppe Okkels, men målmanden får pareret til hjørne.

2. halvleg – og Alves-scoring
SIF pressede på straks efter pausen, og det resulterede i en scoring efter fem minutter. Frederik Alves var med helt fremme, og da bolden kom for fødderne af ham, var han ikke sen til at skyde. Med lidt hjælp fra stolpe og målmand kom bolden over målstregen til det, der skulle vise sig at blive sejrsmålet, Og Frederik Alves blev dermed matchvinder.

Men der var stadig 40 minutter tilbage af kampen, og det var ikke slut med chancerne. Jeppe Okkels tog en spurt over trekvart banelængde efter af have snydt sin modstander, trak ind i banen og afsluttede, men forsøget blev rettet af til hjørne.

Med knapt en halv time tilbage foretog Kent Nielsen en tredobbelt udskiftning, hvor Frederik Møller som den ene gik ud og blev erstattet af Jeppe Gertsen, hvorefter Anders Hagelskjær trak ud på Møllers backplads.

SIF er på dette tidspunkt spilstyrende, og der bliver produceret flere chancer til bl.a. Nicolai Vallys af flere omgange. Hjemmeholdet er dog ikke helt passive og kommer også frem til et par gode forsøg, men da Alves altså allerede har påtaget sig på matchvinderrollen, bliver der ikke scoret yderligere!

God optakt til turneringsstart
Med 3-1 over Vejle, 3-0 over Vendsyssel og nu 2-1 over Trelleborgs FF blev det til en god optakt til SIFs tilbagevenden til superligaen, der starter i den kommende weekend – for SIFs vedkommende sker det på udebane mod Brøndby søndag, den 14. juli kl. 18. Der er dermed kun fem træningsdage tilbage, hvor de sidste ting skal pudses af og finjusteres.

Kampfakta:
Trelleborgs FF – Silkeborg IF 1-2 (1-1)

Mål: 1-0 21: Haris Brkic), 1-1 (28: Mads Emil Madsen), 1-2 (50: Frederik Alves)

SIF: Oscar Hedvall, Svenn Crone, Anders Hagelskjær, Frederik Alves, Frederik Møller (65: Jeppe Gertsen), Marc Rochester (65: Oliver Haurits), Mads Emil Madsen, Valance Nambishi (65: Mads Kaalund), Jeppe Okkels (75: Andreas Heimer), Shkodran Maholli (46: Nicolai Vallys), Ronnie Schwartz (75: Emil Holten)

Advarsel: 22. min, Trelleborgs FF

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen