18. april 2018

Storsejr til U14

Storsejr til U14 

10-0 lyder overbevisende. Og det var det da også, da SIF’s U14-hold tirsdag aften besejrede Jetsmark på Søholt.

SIF var overlegen i alle spillets facetter, da det tirsdag aften på Søholt blev til en storsejr på 10-0 over bundholdet Jetsmark.

– Vi var langt dygtigere end dem, og viste os fine med bolden i store perioder. Der var ekstremt meget plads, og den nemme vej til mål betød meget direkte spil og mange omstillinger. Vi lavede nogle fine mål, og drengene spillede med pæn koncentration og forsøgte at bevare energi og initiativ kampen ud. Havde vi været på et lidt højere teknisk niveau, så havde vi vundet langt større, siger U14-træner Peter Ager om opgøret.

Han benyttede lejligheden til at give flere af de drenge, der er tilbage efter skadespause, en del minutter, og også det var på positivsiden.

– Vi blev på ingen måde matchet, men vi tager en sejr og mange mål med og forsøger at bruge det godt frem mod kommende kampe, siger SIF-træneren.

Allerede lørdag skal SIF’s U14-drenge i kamp igen, når AaB tager imod på træningsanlægget på Hornevej. Der er kampstart kl. 11.30.

Kampen i tal:
U14 drenge liga 1, 5. runde, tirsdag 17. april 2018 kl. 19.30 på Søholts kunstgræsbane:
Silkeborg IF – Jetsmark 10-0 (5-0)
Målscorere for SIF: Magnus Bøttker (3), Rasmus Rosenlind, Noah Sonne Kargo, Jonathan Pank Iversen, Jakob Leerhøj Larsen, David Brunsbjerg Christensen, Magnus Hollmann og Frederik Nedergaard Jensen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen