18. april 2018

Gustav Dahl er klar igen

Gustav Dahl er klar igen

Efter to hofteoperationer og ni måneders skadespause er SIF-backen Gustav Dahl klar igen. Han er med i den trup, Peter Sørensen har udtaget til torsdagens kamp.

De seneste ni måneder har ikke været sjove for Gustav Dahl, SIF’s 22-årige venstre back. To hofteoperationer har holdt ham på sidelinjen, og man skal helt tilbage til 4. august 2017 for sidst at se hans navn figurere på holdkortet. Det var da SIF tabte 0-1 i Horsens og Gustav Dahl måtte lade sig udskifte efter en times spil.

Men nu er Dahl klar igen. Efter onsdagens træning på JYSK park blev han udtaget til Peter Sørensens trup, der skal op imod Hobro på JYSK park torsdag kl. 18.00.

Gustav Dahl er den ene af to ændringer i truppen. Simon Jakobsen er karantæneramt og dermed ikke med. Stephan Petersen glider ind i truppen, mens Mate Vatsadze er ude.

Det giver følgende trup til Hobro-kampen:

1. Thomas Nørgaard
2. Sammy Skytte
6. Jens Martin Gammelby
7. Stephan Petersen
9. Gustaf Nilsson
10. Davit Skhirtladze
13. Mikkel Vendelbo
14. Dennis Flinta
15. Gustav Dahl
16. Peter Friis Jensen
17. Casper Sloth
18. Ibrahim Moro
19. Magnus Mattsson
20. Marc Rochester Sørensen
23. Jeppe Okkels
24. Jeppe Gertsen
25. Gregor Sikosek
28. Tobias Salquist
93. Vladimir Rodic

Der skal sorteres en spiller fra før kampstart. Mads Emil Madsen, Valance Nambishi, Gustav Dahl og Mikkel Cramer deltog alle i onsdagens træning i fuldt omfang. Alex døjer stadig med en lårskade og er i øjeblikket ikke til disposition for træner-teamet.

Kampen på JYSK park fløjtes i gang torsdag kl. 18.00.

Køb din billet til kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 08.08. kl. 19.00
Scroll til toppen

Menu