18. maj 2021

SIF’s groundsman har modtaget sin pris

I januar 2020 blev Henrik Jørgensen fra SIF kåret som Årets Groundsman i Danmark 2019. Nu har han også fået sin pris – et gavekort på kr. 5.000 til et hotelophold. 

Billedtekst: I dag modtog groudsman på JYSK park, Henrik Jørgensen, sin pris for at blive kåret som Årets Grounsman 2019. Det skete på JYSK park. Fra venstre er det Christina Hoff, næstformand i Groundsman Association Denmark, Henri Paulsen fra den ene præmiesponsor, Linds/Cemenco, Henrik Jørgensen med sin pris og Per Lindholm fra den anden sponsor, Lindholm Maskiner.

I godt et år har Henrik Jørgensen, manden der passer kunstgræsset på JYSK park, gået og ventet på sin præmie for at blive kåret som Groundsman of the Year 2019 af Groundsman Association Denmark. Egentlig var det meningen at prisen skulle have været et studieophold i Holland med fokus på kunstgræs-anlæg, men det satte corona en stopper for.

Derfor fik han i dag på JYSK park overrakt et gavekort til et hotelophold i Danmark på kr. 5.000,- i stedet sponseret af Lindholm Maskiner A/S og Linds/Semenco, firmaer, der er leverandører af maskiner og materiale til fodboldbaner.

Groundsman Association Denmark uddeler hvert år sin pris til en groundsman i Danmark. Henrik Jørgensen er den første, der varetager vedligeholdelse af en kunstgræsbane, der har fået den.

Læs mere her: SIF-ansat kåret som Årets Groundsman.

Husk at SIF spiller sæsonens sidste kamp på det perfekt plejede kunstgræs på JYSK park onsdag 26. maj kl. 19.00 mod FC Fredericia. Køb billet til kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen