24. januar 2021

SIF-trup klar til test mod Vejle

Søndag kl. 13.00 spiller SIF for-sæsonens anden testkamp. Vejle kommer på besøg på JYSK park. Se SIF-truppen her.

SIF-træner Kent Nielsen har taget alle spillere til rådighed med, når SIF i dag kl. 13.00 tager imod Vejle på JYSK park. Mens den første testkamp i forberedelsesprogrammet mod SønderjyskE i onsdags gav en halvlegs spilletid til stort set alle spillere, bliver det lidt anderledes i dag. Nogle vil i dag få mere spilletid end i onsdags, andre mindre, men cheftræneren planlægger med, at alle får kamptræning i benene.

SIF’s start-11 til kampen ser således ud:

2. Rasmus Carstensen
4. Joel Felix
7. Nicolai Vallys
9. Alexander Lind
10. Magnus Mattsson
14. Mark Brink
15. Gustav Dahl
20. Tobias Salquist
21. Anders Klynge
27. Sebastian Jørgensen
30. Patrik Gunnarsson (målmand)

I den vanlige 4-3-2-1 formation ser det således ud: Patrik Gunnarsson – Rasmus Carstensen, Tobias Salquist, Joel Felix, Gustav Dahl – Anders Klynge, Mark Brink, Nicolai Vallys – Magnus Mattsson, Sebastian Jørgensen – Alexander Lind.

Bænken:
5. Svenn Crone
6. Pelle Mattsson
8. Stefán Teitur Thórdarson
11. Emil Holten
16. Stan van Bladeren (målmand)
22. Valance Nambishi
23. Nicklas Røjkjær
24. Jeppe Spliid Gertsen
25. Anders Hagelskjær
28. Anders Sønderby

Kent Nielsen må igen se bort fra en sygdomsramt Nicklas Helenius ligesom Wessam Abou Ali er ude, idet han stadig mangler nogle test-resultater efter sin covid-19 sygdom. Mads Kaalund genoptræner efter sin skulderskade mod Skive i december og er heller ikke klar til kamp endnu. Endelig står Milan Massop over, da han skal bygges langsomt op efter sin halvandet år lange skadespause.

U19-forsvareren Alexander Busch var med mod SønderjyskE, men er ikke indkaldt denne gang.

SIF livestreamer kampen via Facebook og YouTube.

Klik her for adgang til livestream på YouTube.

Kampen spilles uden tilskuere på grund af corona-situationen.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen