13. juni 2024

SIF køber kasakhstansk landsholdsspiller

Silkeborg IF er blevet enige med den kasakhstanske klub FC Aktobe om et køb af Ramazan Orazov. Offensivspilleren får en treårig kontrakt i Søhøjlandet.

Silkeborg IF har sikret sig offensivspilleren Ramazan Orazov, som er blevet købt fri af sin kontrakt i FC Aktobe. Her står han noteret for 49 kampe.

Orazov er 26 år og har repræsenteret Kazakhstans A-landshold 27 gange i karrieren og er i SIF tiltænkt en rolle som 10´er, men kan også spille 8´er.
Det forventes, at Ramazan Orazov efter erhvervelse af arbejds- og opholdstilladelse kan starte op i SIF omkring 1. juli.

Sportschef Jesper Stüker glæder sig til at Orazov tilslutter sig SIF-truppen.

– Ramazan Orazov er en bevægelig spiller, med godt blik for spillet, som har gode evner til at binde spillet sammen både med og uden bold. Vi har rent faktisk fulgt Orazov gennem over et år, og har blandt andet bemærket hans gode præstationer for Kazakhstans landshold mod Danmark, siger Jesper Stüker.

– Det er ikke hver dag, at vi henter en spiller fra Kazakhstan, men både Kent Nielsen og jeg har haft en god dialog med Orazov, og vi er sikre på, at han vil passe godt ind både personligt og fodboldmæssigt, slutter sportschefen.

Også Ramazan Orazov ser frem til de nye udfordringer i Søhøjlandet.

– Jeg har fået et rigtigt godt indtryk af klubben både via samtaler med cheftræneren, men især også ved at se JYSK park, måden holdet spiller på, og de præstationer og resultater, som holdet har vist de seneste år. Det vil jeg rigtig gerne være en del af, og jeg håber virkelig, at jeg kan bidrage med mine kvaliteter, siger Ramazan Orazov.

– Jeg ser også frem til at skulle optræde i en helt anden liga, end jeg kender, og jeg ser frem til at prøve en ny kultur sammen med min kone og søn, slutter Orazov, som i øvrigt taler glimrende engelsk.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Europa League kvalifikation

Torsdag d. 25.07. kl. 19.00
Scroll til toppen