5. juni 2024

SIF byder velkommen til tre nye ambassadører

Jon Pagh, Leo Christensen og Torben Pedersen er de tre nyeste medlemmer af Silkeborg IF’s ambassadørkorps.

I april 2015 etablerede Silkeborg IF sit ambassadørkorps i samarbejde med Silkeborg Kommune.

Siden den forårsdag for godt ni år siden er SIF’s ambassadørkorps vokset støt, og det er med stor glæde, vi nu kan tilføje tre nye SIF-ambassadører til korpset, der nu tæller 120 medlemmer.

De tre nye SIF-ambassadører er:

Jon Pagh – journalist og studievært på TV2. Jon Pagh blev uddannet journalist i 2010 med praktiktid på Ekstra Bladet, og det var også på denne avis, han fik sit første job efter endt uddannelse. Efter årene hos Ekstra Bladet kom han i 2014 til TV3’s presseafdeling, og siden sommeren 2016 var han sportsreporter og vært på fodbolddækningen på TV3-kanalerne og Viaplay. I 2022 blev Jon Pagh ansat som vært på TV 2s daglige sportsnyhedsudsendelser.

– Invitationen blev modtaget med stor stolthed, og det er en ære for mig at træde ind i Silkeborg IF’s ambassadørkorps. Jeg bruger i forvejen enhver lejlighed til at tale varmt om både byen og klubben, der står mit hjerte så nært, siger Jon Pagh.

Leo Christensen – stadionspeaker. Mange mennesker i Silkeborg og omegn kender Leo Christensen som Silkeborgs sportsstemme, da han i en lang årrække har været manden bag mikrofonen både til Silkeborg IF’s og BSH’s hjemmekampe. Leo Christensen er indbegrebet af en frivillig ildsjæl, som vi er beærede over at få med i ambassadørteamet.

Torben Pedersen – forretningsmand og tidl. direktør. Torben Pedersen er et sædeles kendt ansigt i Søhøjlandet og Silkeborg IF. ‘Torben P’ har været frontmand i det tyske sportsbrand uhlsport, der i de seneste 20 år har fungeret som handske- og beklædningssponsor i Silkeborg IF.

Læs et stort portræt af Torben Pedersen i den seneste udgave af SIF in Business.

Alle ambassadører har det til fælles, at de er fra Silkeborg og stadig har en veneration for både byen og dens fodboldhold. Idéen med ambassadørkorpset er at have mennesker “med et navn” til at berette gode historier om byen og fodboldholdet, hvor end de kommer hen i deres hverdag.

Se hele ambassadørkorpset her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.07. kl. 14.00
Scroll til toppen