Pokalfinale 2025
Forside » Pokalfinale 2025

Vi har modtaget rigtig mange spørgsmål vedrørende vores deltagelse i pokalfinalen 2025. Vi forsøger herunder at svare på de mest stillede spørgsmål.
Siden bliver løbende opdateret!
Fordeling af pladser
De to klubber sælger selv billetter til deres respektive afsnit, hvor SIF har fået ca. 5200 pladser til MCH Arena. FCK har fået samme antal.

Spørgsmål og svar
Interessen for årets pokalfinale mod F.C. København 29. maj på MCH arena har været stor, og efterspørgslen på billetter overstiger desværre langt det antal, Silkeborg IF er blevet tildelt.
Silkeborg IF og F.C. København er begge blevet tildelt omtrent 5200 billetter, og i SIF har vi tilstræbt en retfærdig og gennemsigtig fordeling af de tilgængelige billetter.
I denne proces har vi prioriteret klubbens mest loyale støtter, herunder sæsonkortholdere, abonnenter, frivillige, samarbejdspartnere, personer med en særlig tilknytning til klubben samt fans med en billetprofil med høj belægningsprocent for købte billetter i frit salg til 3F Superligakampe på JYSK park 24/25.
Vi er bevidste om, at mange vil blive skuffede over ikke at kunne deltage fysisk i finalen, og vi beklager oprigtigt, at vi ikke har mulighed for at imødekomme den store interesse. Desværre er det en konsekvens af de givne rammer og billetbegrænsninger.
Vi håber på forståelse for situationen og opfordrer alle SIF-tilhængere til at støtte holdet, uanset om det bliver fra tribunen eller hjemme fra Søhøjlandet.
Sådan forløber åbningen af billetsalget de første 30 timer:
– De første 30 timer fra torsdag 15. maj kl. 11:00 til fredag 16. maj kl. 17:00 vil sæsonkortholdere med købt sæsonkort i 2024/2025 og abonnenter – samt folk med en profil på SIF’s billetside med høj belægningsgrad af købte billetter til hjemmekampe på JYSK park denne sæson have mulighed for at købe en billet til stemningstribunen eller siddetribunen.
– Enhedsprisen på en billet er 300 kr.
– Sæsonkortholdere og abonnenter får mulighed for at købe 1 stk. billet pr. sæsonkort/abonnement.
– Folk med høj belægningsværdi vil onsdag få direkte besked på mail om deres mulighed for at købe.
- Skal du købe billet på vegne af andre brugere, der er godkendt til at kunne købe billet, så benyt jer af vennefunktionen. Det gælder også et barn med abonnement/sæsonkort.
– Sponsorer vil få direkte besked pr. mail torsdag morgen om deres mulighed for partnerkøb.
Billetter i frit salg:
– Mandag 19. maj vil det blive meddelt, om der er en opsamling af billetter som gør, at der bliver mulighed for at købe i frit salg – dette kræver naturligvis, at der er billetter til overs fra første runde.
– Et eventuelt frit salg vil forventeligt begynde onsdag 21. maj kl. 11.00. Vi melder nærmere ud om praktikken i et eventuelt frit salg.
Hvordan kan jeg sidde sammen med venner?
Hvis du vil sidde sammen med dine venner, skal I være koblet sammen på billet.silkeborgif.com. Når I er koblet sammen, kan du hente billetter på deres vegne og dermed sikre I får plads ved siden af hinanden.
Hvordan tilføjer jeg en ven til min konto?
- Log ind på billet.silkeborgif.com – gå til dit navn i højre hjørne og derefter klik på Min konto.
- Scroll ned på siden Min konto og find Venner sektionen. Har du allerede en ven på din konto vil de fremgå som Godkendt.
- Tilføj ven ved at indtaste deres e-mailadresse i feltet og klik på knappen Tilføj til venner og familie.
- Venneanmodningen vil blive sendt fra billet.silkeborgif.com til din vens e-mailadresse. Følg instruktionerne i mailen, så anmodningen godkendes.
Når din ven har godkendt venneanmodningen, kan du købe billet på vegne af din ven.
Hvordan godkender jeg en venneanmodning på min konto?
- Log ind på din konto på billet.silkeborgif.com
- Klik på dit navn i højre hjørne og vælg Min Konto.
- Scroll ned og find afsnittet Venner og godkend anmodningen fra din ven.
- Når du har godkendt, kan I hente billetter på vegne af hinanden.
SIF’s stemningstribune bliver på B-tribunen og her kommer der virkelig gang i festen! For at vi kan skabe den bedst mulige stemning er det nødvendigt at alle der står på B-tribunen synger og råber med og på alle måder bidrager aktivt til den gode stemning på tribunen.
B-tribunen består af unummererede ståpladser og vi gør opmærksom på, at der på B-tribunen kan være begrænset udsyn i perioder på grund af store flag og tifoer. Generel tifo-standard er gældende.
Selv om der står forskellige indgange (indgang 2 / indgang 3) på billetten til stemningstribunen, kan man sagtens komme til at stå sammen.
Tasker større end en normal skoletaske må ikke medbringes på stadion.
Paraplyer må ikke medbringes.
ALLE - uanset alder - skal have billet til kampen for at komme på stadion.
Vi anbefaler, at man ikke tager spædbørn med til arrangementet på grund af støj.
Kampen sparkes i gang kl. 17.00. Dørene til MCH Arena åbner kl. 15.00.
Fanzonen i forbindelse med årets pokalfinale mellem Silkeborg IF og F.C. København kommer til at have hjemme på parkeringspladsen på Ansvej – et stenkast fra JYSK park.
Det bliver et åbent arrangement, hvor det er gratis at deltage – dog må man ikke medbringe egne mad- og drikkevarer på fanzonepladsen.
Vi klar til en kæmpe pokalfest med live-musik, salg af mad og selvfølgelig øl- og sodavandssalg.
Almost AC/DC og Rock About Madsen spiller op til fest i fanzonen på de store scener, mens Silkeborg Slagteren står for forskellige madboder og Carlsberg sørger for kolde drikkevarer. SPORT 24 er naturligvis klar med det nyeste SIF-pokalmerchandise.
Der kommer en storskærm på 40 kvadratmeter, hvor man kan støtte holdet sammen med tusindvis af medfans, hvis man ikke får billet til kampen i Herning.
Det fulde program for fanzonen bliver løbende opdateret frem mod finaledagen.
Der kommer en storskærm i fanzonen ved JYSK park på 40 kvadratmeter, hvor man kan støtte holdet sammen med tusindvis af medfans, hvis man ikke får billet til kampen i Herning.
Der bliver igen i år mulighed for at tage en fanbus til pokalfinalen.
Silkeborg IF’s officielle fanklub, SIFosis, står for at sende alle fanbusser til kampen og du kan købe din plads på denne side, når billetsalget åbner torsdag kl. 11.00.
Der er afgang fra JYSK park kl. 14:15, og det er tilladt at medbringe egne drikkevarer.
Spørgsmål vedrørende fanbusser bedes rettes direkte til SIFosis.
Brug afkørsel 42 fra motorvejen, når du kommer fra Silkeborg.
Benyt P2 og P3
Se kortet herunder:
Det er Fanenheden Silkeborg, som arrangerer og informerer omkring fanmarch igen i år.
Fanmarchen kommer med al sandsynlighed til at starte i Silkeborg midtby, mens slutdestinationen bliver fanzonen på Ansvej.
Nærmere info følger.
Vi opfordrer alle SIF-fans til at deltage i fanmarchen, så vi kan få samme festlige stemning og fællesskabsfølelse som i København.
Vores samarbejdspartner på merchandise, Sport 24 har sørget for en masse lækkert til pokalfinalen. Se udvalget her.
Du kan også købe SIF's pokalfinale-merchandise i fanzonen på parkeringspladsen på Ansvej.
Ønsker du at købe handicapplads m/ledsager (300 kr.) bedes du sende mail til Billet@silkeborgif.com inden den 20/05 kl. 09.00 – så vil du være med i lodtrækningen om at købe. Dem der har mulighed vil få direkte besked.
Seneste nyheder
Gammelby før AaB: En fed kamp i en fed kulisse
FAQ med Kent Madsen
SIF Away: Tag med til Aalborg
Få svar på dine spørgsmål om pokalfinalen
Næste Kamp
3F Superliga

