5. september 2022

Nyt på trænerfronten på U17 og U15

Silkeborg IF har ansat Kim Leth Andersen som ny U17-cheftræner og samtidig ansat U15-træner Peter Ager på fuld tid.

Den hidtidige U17-cheftræner Casper Røjkjær har fratrådt sin stilling, og i stedet har Silkeborg IF ansat Kim Leth Andersen som ny mand i spidsen.

– Kim kommer med mangeårig rutine inden for talentudvikling og kommer med erfaringer fra en masse andre klubber. Derudover er Kim i gang med Pro-uddannelsen, som er den højeste træneruddannelse, vi har i Danmark. Jeg mener, at Kim kommer med en god faglig ballast, som gerne skal komme vores miljø til gode – desuden flugter de menneskelige værdier samt viljen til at samarbejde rigtig godt med vores i SIF, så vi glæder os gevaldigt over aftalen, siger talentchef Peter ”PC” Hansen.

Det samme gælder for Kim Leth Andersen, der ser frem til sit nye virke.

– Jeg har fulgt lidt med fra afstand til kampene og observeret, at holdet virkelig har et spændende spilleudtryk. Resultaterne har ikke været som håbet på det sidste, men jeg er ikke i tvivl om, at der venter noget spændende forude. Der er virkelig et højt topniveau på holdet, hvor jeg tydeligt kan se, at der er blevet arbejdet godt med den røde tråd i klubben. Jeg håber på, at jeg kan være med til at fortsætte med at udvikle drengenes spilforståelse i tråd med klubbens spillestil, og samtidig bringe noget mere stabilitet ind på holdet.  Jeg har glædet mig rigtigt meget til at komme i gang i klubben og lære spillerne at kende. Indtil videre kan jeg kun rose drengene for deres åbenhed i forhold til at tage imod mine ideer, hvor jeg er kommet med ideer til at finde de sidste procenter i hverdagen, så vi kan opnå vores fælles mål, siger Kim Leth Andersen, der bor i Hinnerup vest for Aarhus med sin kæreste og kommer fra en stilling i AaB som U19-træner. Tidligere har han været U17-træner i Vejle og U16-U19 træner i norske Tromsø – og han har endvidere trænet kvindeligaholdet i Skovbakken (det nuværende AGF).

Også på U15 er der godt nyt på trænerfronten, idet Peter Ager nu tilknyttes trænerposten på fuld tid.

– Peter Ager har indtil nu fungeret som kombineret skolelærer og fodboldtræner. Denne kombination har givet Peter en rigtig god erfaring i at arbejde med børn og unge, som er væsentlig – men nu opgraderer vi Peters ansættelse hos os ved at tilknytte ham på fuld tid. Derved får Peter forbedrede forhold til at planlægge, udføre og evaluere træning og kamp, hvilket utvivlsomt kommer vores spillere til gode. Med disse ansættelser in mente, så glæder jeg mig over, at vi igen i år opgraderer på talent-siden. Vi har mange dygtige trænere og spillere – og sammen med de flotte faciliteter på Søholt, er der meget positivt i vente, slutter Peter ”PC” Hansen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen