14. juli 2020

Tak for trøjelån – nu kan de afhentes

Tak for trøjelån – nu kan de afhentes

SIF-fansene trøjer skabte stemning i corona-tiden på JYSK park. Nu er det tid for trøjerne at komme hjem igen.

Siden 3F Superligaen blev genoptaget efter corona-pausen, har nogle hundrede SIF-trøjer pyntet på Den Røde Tribune i tilhængernes fravær. Klubben inviterede fansene indenfor – ikke fysisk, for det forhindrede corona-restriktionerne, men i form af repræsentation gennem deres favorit-trøje.

Trøjerne har nu været med til at skabe stemning i de sidste fire hjemmekampe i sæsonen – mod FC Nordsjælland i grundspillet og i de tre hjemmekampe i gruppespillet mod OB, SønderjyskE og Lyngby.

Desværre var det ikke nok til at skabe et overlevelses-mirakel, men spillerne har været glade for den stemning de har skabt sammen med det begrænsede antal tilskuere, SIF kunne lukke ind til de tre hjemmekampe i gruppespillet.

Nu er det imidlertid tid til at afhente trøjerne for alle tilhængerne. De ligger klar i disse to tidsrum:

Torsdag 23. juli fra kl. 15.00 til kl. 17.00

Fredag 31. juli fra kl. 15.00 til kl. 17.00

Trøjerne kan afhentes i billethuset på JYSK park.

Hvis det ikke er muligt at komme forbi på de to tidspunkter, kan man lave en personlig aftale med fankoordinator Thomas Friedrich via mail: slo@silkeborgif.com.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen