1. april 2019

Mads Emil tilbage: Det var helt perfekt

Mads Emil tilbage: Det var helt perfekt

Mads Emil Madsen fik sin forårsdebut, da SIF vandt med 4-2 over HB Køge. Midtbanespilleren leverede en stærk præstation, som blev krydret med scoringen til 2-1.

Det blev lige præcis den tilbagekomst, som SIF’s midtbanespiller Mads Emil Madsen havde håbet på, da SIF’eren gjorde comeback i 4-2 sejren mod HB Køge.

– Det var helt perfekt. Jeg var virkelig nervøs inden kampen, fordi jeg ikke rigtig havde nogen fornemmelse af, hvad mit niveau var, og hvor lang tid jeg kunne holde. Men det hele gik op i en højere enhed, så det var sindssygt dejligt, lød det efter kampen fra Mads Emil Madsen, som af tilskuerne på JYSK park blev kåret til kampens spiller.

SIF’s nr. 21 gjorde comeback efter at have været ude i længere tid med et truende træthedsbrud i foden.

– Jeg mærkede ikke noget til den. Grunden til at jeg blev skiftet ud var, at jeg ikke havde mere luft, fortalte Madsen, som kronede et flot comeback med målet til 2-1.

– Jeg ved ikke, hvad der foregår. Alt går bare op i en højere enhed. Alle mine træk var lige, som jeg havde tænkt det. Afleveringerne fra de andre lå lige, som de skulle, og så lukkede jeg egentlig bare øjnene og sparkede til den.

Se målet i videoen ovenover.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen