7. oktober 2020

Mulighed for debut til Thórdarson og Røjkjær

To mulige debutanter i Nicklas Røjkjær og Stefán Teitur Thórdarson og muligt comeback til Gustav Dahl i torsdagens pokalkamp i Esbjerg.

Der er en del udskiftninger på det SIF-hold, der torsdag aften spiller pokalkamp i Esbjerg. SIF’s to nye ansigter, Nicklas Røjkjær og Stefán Teitur Thórdarson er udtaget blandt de 19 spillere, SIF-træner Kent Nielsen har udtaget, og dermed er der mulighed for at se debutanter på banen. Stefán Teitur Thórdarson vil få “ægte” debut, hvis han får spilletid, mens Nicklas Røjkjær nåede at blive noteret for to førsteholdskampe i SIF i foråret 2016 inden han skiftede til FC København.

I truppen finder man også Gustav Dahl, der er meldt fit for fight efter en skadespause samt U19-talenterne Oscar Fuglsang og Niclas Holm Pedersen.

Til gengæld må SIF undvære Rasmus Carstensen og Frederik Alves Ibsen, der er med U21-landsholdet til EM-kamp i Cypern og Aalborg, ligesom Alexander Lind er fraværende på grund af landsholdstjeneste på U19-landsholdet.

Det giver følgende trup til morgendagens kamp:

1. Oscar Hedvall
4. Joel Felix
5. Svenn Crone
6. Pelle Mattsson
8. Stefán Teitur Thórdarson
10. Magnus Mattsson
11. Emil Holten
13. Oscar Fuglsang
14. Mark Brink
15. Gustav Dahl
16. Stan van Bladeren
17. Mads Kaalund
21. Anders Klynge
22. Valance Nambishi
23. Nicklas Røjkjær
24. Jeppe Spliid Gertsen
25. Anders Hagelskjær
26. Niclas Holm Pedersen
27. Sebastian Jørgensen

Da der er udtaget 19, bliver én enkelt siet fra en time før kampstart på Blue Water Arena.

Anders Dahl sidder over med en mindre skade, og også Anders Sønderby, Nicolai Vallys, Wessam Abou Ali og Milan Massop er ude med skader. Nicolai Vallys er begyndt at træne med truppen igen.

Det er en kamp i 2. runde af Sydbank Pokalen, og der er kickoff kl. 18.45. Kampen sendes direkte på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.30. Der vil blive trukket lod til 3. runde direkte på TV3 Sport efter kampen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen