8. oktober 2020

Esbjerg uden finske landsholdsspillere

Joni Kauko og Pyry Soiri er ikke med hos Esbjerg, når SIF i aften spiller pokalkamp på Blue Water Arena.

Esbjerg må undvære sine to finske landsholdsspillere, Joni Kauko og Pyry Soiri, når EfB og SIF i aften spiller pokalkamp på Blue Water Arena. Ligesom SIF er uden Rasmus Carstensen, Frederik Alves og Alexander Lind, der alle er udtaget til landshold, har Esbjerg også måtte afgive de to finner til landsholdstjeneste. Finland spiller Nations League kampe mod Bulgarien og Irland hjemme i Helsinki søndag og onsdag.

Cheftræner Olafur Kristjansson har også bebudet, at reservemålmand Mads Kikkenborg får chancen i stedet for den sædvanlige førstekeeper Jeppe Højbjerg.

Esbjerg har ligesom SIF været på transfermarkedet for at hente nye spillere. Både Christian Køhler, der senest har spillet i svenske Trelleborgs FF, men nu er på kontrakt i Vestjylland, samt Nicklas Strunck, der er lejet i hollandske Groningen, er begge med i den trup, Olafur Kristjansson har udtaget til kampen.

Der er kampstart kl. 18.45 på Blue Water Arena. Kampen sendes direkte på TV3Sport med optakt fra kl. 18.30

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen