14. januar 2019

Motiveret Alves: Jeg vil kæmpe for min plads

Motiveret Alves: Jeg vil kæmpe for min plads

En stærkt afslutning på efteråret har givet Frederik Alves Ibsen blod på tanden. Nu venter et spændende forår for midterstopperen, som er i hård konkurrence om en af de to pladser i det centrale forsvar.

Det lå ikke i kortene, at Frederik Alves Ibsen skulle spille en stor rolle i denne sæson, da han i sommer kom på en et-årig trainee-kontrakt. En kontrakt hvor Ibsen primært skulle tørne ud for U19-mandskabet, samt træne med førsteholdet ved lejlighed.

Med Jeppe Gertsens skade i opstarten var Alves Ibsen fjerdevalget i forsvaret, og kunne derfor se frem til at skulle opleve de fleste kampe fra enten bænken eller tribunen. Sådan blev det også i stort set hele efterårssæonen. Debuten kom i pokalnederlaget til Næstved, hvor SIF-holdet langtfra præsterede godt nok. Forsvarsspilleren blev skiftet ud i kampen, som altså på ingen måde blev en drømmedebut.

To sublime kampe

Knap to måneder senere var der dog pludselig bud efter Frederik Alves Ibsen. En skade til Anders Hagelskjær i udekampen mod Nykøbing FC betød, at Alves Ibsen kunne hjemmebanedebutere i 0-0 kampen mod Fremad Amager. En stærk præstation af forsvarsspilleren sikrede ham en kåring som kampens spiller, og måske nok endnu mere vigtigt, en kamp mere at bevise sit værd i. Udekampen mod Thisted blev efterfølgende mest af alt husket for Ronnie Schwartz’ hattrick. Men så man kampen på Lerpyttervej, så var det i ligeså høj grad den unge forsvarsspillers ro og styrke i kampen, som sprang i øjnene.

– Det var dejligt. Nu vandt vi også kampen 4-1 mod Thisted, så det var rigtig dejligt, fortæller Alves Ibsen, som mandag havde sin første træning med holdkammeraterne i det nye år.

Tilliden fra cheftræner Michael Hansen har da også givet forsvarsspilleren blod på tanden til den kommende halvsæson.

– Jeg havde allerede motivation før, men det har givet mig meget mere motivation og lidt klap på skulderen, fortæller Alves Ibsen, som du kan se mere til i interviewet ovenover.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen