13. juni 2019

Michael Hansen takker af: Det blev et eventyr

Michael Hansen takker af: Det blev et eventyr

Michael Hansen har overdraget SIF’s førstehold til Kent Nielsen, og ser her tilbage på et hektisk år i spidsen for Silkeborg IF. Et år som endte lykkeligt med en oprykning.

“Sommer, sommer og sol. Duften af Silkeborg i anden division.” Sådan sang Hvidovre-fansene d. 10. september 2018. På det tidspunkt var Michael Hansen i gang med sin femte kamp i spidsen for Silkeborg IF i NordicBet Ligaen. På banen havde han lige set Kim Aabech sende Hvidovre foran på et straffespark. Syv og en halv runde henne i turneringen var Silkeborg IF under stregen. Jobbet, som Michael Hansen knap en måned inden havde taget imod, så på dette tidspunkt ud til at udvikle sig til et mareridt.

Sådan gik det heldigvis ikke. Men som i ethvert godt eventyr, så skal helten først igennem en masse prøvelser, inden det hele får en lykkelig slutning.

Med oprykningen til Superligaen kunne Michael Hansen i starten af denne måned med sindsro aflevere nøglerne til SIF’s førstehold til Kent Nielsen. Vi har taget os en længere snak med den nu forhenværende cheftræner om en vild sæson, som for Michael Hansens vedkommende startede d. 15. august 2018. Se interviewet med Michael Hansen i videoen ovenover.

Fakta om Michael Hansen:
47 år. Bor i Virklund.
Spillede 214 førsteholdskampe for SIF
Hentede to point i snit i sine 30 kampe i spidsen for SIF
Skal fremover være Head of Coaching i SIF.

* Head of Coaching skal være en central person i arbejdet med at udvikle, sætte og holde retningen for hvad og hvordan der trænes og arbejdes i talentsektoren i SIF.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 10.11. kl. 14.00
Scroll til toppen